amerikansk? Nej, fransk

Instruktøren Mathieu Kassovitz, der før har begået mere vovede og anderledes film, prøver her kræfter med den forslidte actionthriller, en genre som amerikanerne nærmest har eneret på. Hollywood ville dog have været stolt, hvis De Blodrøde Floder havde været et produkt af deres samlebånd, da denne film er en ulidelig spændende og flot thriller, der måske ikke ligefrem skriger på eftertænksomhed eller besidder en større, bagvedliggende agenda, men underholder så effektivt og intelligent, at man ikke føler, at det er tidsspilde, noget som man kan beskylde omkring ¾ af de amerikanske thrillers for.

Kassovitz har allieret sig med kendingen Vincent Cassel, der altid er et bekendtskab værd. Han besidder et større talent end man ser i film som denne, Dobermann og Bessons Jeanne D’Arc. Cassel klarer de også de mere krævende roller til bravur, som for eksempel i Gaspar Noe’s kontroversielle Irreversible, en film der dog er svær at rekommandere, og Kassovitz egen Hadet. Jean Reno fylder kun lige rollen ud og bibringer intet der minder om engagement.

De Blodrøde Floder ville have været mere mindeværdig, hvis Kassovitz havde tilsat en mere interessant og nuanceret personkarakteristik til det sindrigt konstruerede plot. Som filmen dog står nu er den en underholdende og prisværdigt forsøg på at bryde amerikanernes monopolisering og samtidig et bevis på, at fransk film ikke nødvendigvis er uforståelig kunst til de intellektuelle (en elite, som jeg ikke er en del af).