days of Top Gun

Denne film blev det andet samarbejde mellem Cruise og Scott/Bruckheimer efter kultfilmen Top Gun. Helt så succesfuldt og hypet blev Days of Thunder nu ikke, da den bruger nogenlunde samme opbygning og narration som Top Gun. Derfor finder man ingen stærk originalitet i historien her, de ydre og indre konflikter er ikke særlig troværdige og personer overkommer dem hurtig og nemt. Selve sportsgrenen og dens indvirkning på kørerne er overdramatiseret, hvorved filmen får en smule eftersmag af prætentiøs glorificering. Det lyder ret slemt, men det hele er indfanget i Tony Scotts fantastiske filmunivers, hvor hvert eneste billede og klip virker gennemtænkt og nærmest smukt. Scott-brødrene var nogle af de første til at medbringe deres reklameæstetik til filmens verden, noget som mange folk hader, men som jeg finder er et uundværligt virkemiddel, især i film som denne.

Tom Cruise charmerer sig igennem en yderst velkendt rolle, og han er sympatisk nok til at man interesserer sig for hovedpersonen, hvor flad han end er. Birollerne er godt besatte, hvor Robert Duvall altid stikker ud fra mængden med hans naturlige og altid overbevisende karisma. Musikken er typisk 80’er musik, overdøvende og overeksponeret som medfortæller, men alligevel en smule fængende. De mange bil-løb er flot optaget, ikke synderlig imponerende med nutidens standard, men taget i betragtning af filmens produktionsår er det lækkert lavet.

Tony Scott er en exceptionel og unik instruktør, der altid har stået i skyggen af storebroderen, men har begået uforglemmelige film (blandt andet min yndlingsfilm, True Romance). Scott løfter her en banal historie med hans visuelle begavelse og medrivende historiefortælling. Days of Thunder vil aldrig blive en klassiker, men som kvalificeret og letforglemmelig underholdning fungerer den upåklageligt.