Kald Det Kærlighed
6.0
Robin of Lockleys (Flynn) bliver til de fredløses leder, da han sætter sig op mod de fattiges undertrykkere, Prins John og hans håndlangere, der prøver at stjæle tronen fra Richard Lionheart som sidder fanget i Østrig. Samtidig forelsker Robin sig i maid Marian (Havilland), der lever under Prins Johns beskyttelse.
Absolut totalt gennemført og pragtfuld fortælling, der mere end noget andet eventyr leverer varen. Den er en imponerende bedrift, holdt i et højt tempo og fyldt med medrivende action, både med fabelagtige sværdkampe, halsbrækkende akrobatik og massere af bue og pil. Det bydes endvidere på skøn og herlig romantik og en charme og humor der går lige ind.
Flynn er usandsynlig god i hovedrollen med en afslappet, vildt fræk, atletisk og charmerende stil, han er på toppen af sin karriere og ses her i hans mest mindeværdige rolle. Som Robin Hood’s kærlighedsinteresse er Havilland både tiltalende og yndig, men også fyldt af en indre styrke og ydre sårbarhed man tror på, hun gør det godt. Rathbone er endvidere velspillende i en større rolle som en af de onde skurke, ham kan jeg godt lide.
Handlingen fortælles ligefrem, er simpel og letforståelig, mens rækken af højdepunkter, og det er mange, kædes smukt sammen med det at fortælle en god historie. Stuntarbejdet er formidabelt, man kan se at der ikke er brugt mange tricks for at gennemføre filmens livstruende vovestykker, hvad der gør at filmen selv den dag i dag lader sig se. Musikken af Erich Wolfgang Korngold er også eminent og noget af det bedste man kan finde blandt datidens film.
Warner Brothers og producenterne har ikke sparet på noget, for at føre denne her ud i livet, den er smuk ned til mindste detalje og man er ikke et sekund i tvivl om, at det er talentfulde folk der har stået bag og det med succes. Alt passer simpelthen og filmen har stort set ikke et eneste kritikpunkt.
Kan kun sige at det er en velproduceret og scenografisk flot film på et højt kunstnerisk niveau, blandt andet scenen hvor Flynn og Rathbone fægter i filmens medrivende klimaks og man på et tidspunkt ser dem som skygger på muren, det er stort.
Den er holdt i datidens skønne og i øvrigt banebrydende technicolor-farver (ikke forstået på den måde at det var første farvefilm). Aldrig har England været så grønt og solrigt (sikkert fordi filmen er optaget i Californien) og det er skønt at se, at filmen ikke byder på klicheen om et land med evigt efterår, som mere eller mindre alle eventyrfilm, der foregår netop der, siden hen gør.
”The Adventures Of Robin Hood” er efterlignet mange gange, men aldrig overgået og den er måske den ultimative eventyrfilm, måske endda den ultimative film.
Hører til en af mine all-time favoritter, jeg elsker den ganske enkelt.
Absolut totalt gennemført og pragtfuld fortælling, der mere end noget andet eventyr leverer varen. Den er en imponerende bedrift, holdt i et højt tempo og fyldt med medrivende action, både med fabelagtige sværdkampe, halsbrækkende akrobatik og massere af bue og pil. Det bydes endvidere på skøn og herlig romantik og en charme og humor der går lige ind.
Flynn er usandsynlig god i hovedrollen med en afslappet, vildt fræk, atletisk og charmerende stil, han er på toppen af sin karriere og ses her i hans mest mindeværdige rolle. Som Robin Hood’s kærlighedsinteresse er Havilland både tiltalende og yndig, men også fyldt af en indre styrke og ydre sårbarhed man tror på, hun gør det godt. Rathbone er endvidere velspillende i en større rolle som en af de onde skurke, ham kan jeg godt lide.
Handlingen fortælles ligefrem, er simpel og letforståelig, mens rækken af højdepunkter, og det er mange, kædes smukt sammen med det at fortælle en god historie. Stuntarbejdet er formidabelt, man kan se at der ikke er brugt mange tricks for at gennemføre filmens livstruende vovestykker, hvad der gør at filmen selv den dag i dag lader sig se. Musikken af Erich Wolfgang Korngold er også eminent og noget af det bedste man kan finde blandt datidens film.
Warner Brothers og producenterne har ikke sparet på noget, for at føre denne her ud i livet, den er smuk ned til mindste detalje og man er ikke et sekund i tvivl om, at det er talentfulde folk der har stået bag og det med succes. Alt passer simpelthen og filmen har stort set ikke et eneste kritikpunkt.
Kan kun sige at det er en velproduceret og scenografisk flot film på et højt kunstnerisk niveau, blandt andet scenen hvor Flynn og Rathbone fægter i filmens medrivende klimaks og man på et tidspunkt ser dem som skygger på muren, det er stort.
Den er holdt i datidens skønne og i øvrigt banebrydende technicolor-farver (ikke forstået på den måde at det var første farvefilm). Aldrig har England været så grønt og solrigt (sikkert fordi filmen er optaget i Californien) og det er skønt at se, at filmen ikke byder på klicheen om et land med evigt efterår, som mere eller mindre alle eventyrfilm, der foregår netop der, siden hen gør.
”The Adventures Of Robin Hood” er efterlignet mange gange, men aldrig overgået og den er måske den ultimative eventyrfilm, måske endda den ultimative film.
Hører til en af mine all-time favoritter, jeg elsker den ganske enkelt.
14/08-2004
