overlang, men forrygende!

Humørfyldt og uhøjtidelig westernkomedie af den garvede Richard Donner, der blandt andet har stået bag Dødbringende Våben-serien. Maverick indeholder alle de klassiske westernelementer, men formår med overraskende stor succes at være morsom uden at parodiere eller nedgøre det velkendte. Filmens største aktiv er uden tvivl en hamrende veloplagt Mel Gibson i den dominerende hovedrolle, som han fylder ud med perfekt komisk timing og bravur. En af karrierens mest mindeværdige (om end lidet udfordrende) præstationer fra Gibson, der også i Donners egen undervurderede Farlige Teorier viste sit særegne komiske talent. Det lader til, at Donner som instruktør ikke ligger tøjler på Gibson, som til gengæld selv kender grænsen for overspil, som han naturligvis aldrig krydser. Læg især mærke til hans mumlen og kropsmimik, det er ubetaleligt. Gibson bakkes godt op af en velspillende Jodie Foster i en af de lettere roller og James Garner som den udbrændte sherif. Desværre har altid interessante Alfred Molina ikke særlig meget at arbejde med som skurk.

Maverick kommer forbløffende meget rundt i de små to timer filmen varer. Tempoet er højt, og man når ikke på noget tidspunkt at kede sig. De mange forskellige lokalisationer er fascinerende, især Gibsons besøg hos indianerne. Filmens slutning glider for hurtigt hen over de enkelte plottwists, som ikke rigtig retfærdiggøre den foregående spilletids tårnhøje komiske kvaliteter. Alligevel er det ikke noget man irriteres over, for helhedsindtrykket er så humørsmittende og underholdende, at filmens svage sider kommer til at stå i skyggen.

Filmens morsomste scene er velsagtens den åbenlyse hilsen til Dødbringende Våben-serien, hvor Danny Glover træder ind i en kort cameo som bankrøver. Filmenes kendingsmelodi, en uforklarlig sammenhørighed mellem de to karakterer, og jeg er færdig af grin hver gang. Den lille scene trækker Maverick op på de 5 velfortjente stjerner, superunderholdende og sjov ved hvert gensyn.