Ufortjent Overset

5.0
Hvorfor vågner Murdoch (Sewell) op i et fremmede badekar? Hvorfor kan han intet huske? Hvem er den myrdede kvinde i stuen? Hvorfor bliver han forfulgt af sortklædte mænd med mystiske kræfter? Hvorfor ændrer byen hele tide udseende? Hvorfor tror politiet at han er massemorder? Hvorfor er det hele tiden nat? Og hvorfor kan han ikke komme ud af byen.

(Nu Don så fornemt har sagt det meste, så må jeg jo nøjes med at tilføje et par "overskrifter" om denne fantastiske film :o)

Intelligent, dyster, spændende og stilfuld sci-fic noir-thriller, med flot billedside og vedkommende historie. Handlingen skal der ikke røbes mere af, da plottet er filmens force.

Filmen er virkelig godt lavet, men det ville have klædt den med en smule mere action (selv om det ikke er en actionfilm). Ellers kan man ikke sætte mange fingre på denne gode, fantastisk flotte og overraskende film af Proyas, der også instruerede “The Crow”. Denne her er ikke nær så voldelig, men til gengæld bedre.

Den (i hvert fald på det tidspunkt) ukendte Sewell der spiller hovedrollen som (anti)helten, gør det godt. I birollerne ses Sutherland som forræderisk læge og han gør det fornemt, selv om man i længden godt kan blive lidt træt af at høre på hans hakkende replikker (de skal dog være hakkende!). Hurt spiller politimand og gør det taktfuldt, mens dårende, dejlige Jennifer Connelly er med, uden at have en rolle som kan vise hendes talent.
Dark City