udmærket splat
3.0
Nu er jeg ikke en stor fan af splatter/gyser genren, hvor jeg har svært ved at engagere mig i karaktererne, da de oftest opfører sig højst ulogisk og barnligt. Film som eksempelvis Wrong Turn hadede jeg ubegrænset fordi den ikke havde et strejf af selvironi og mente tydeligvis, at publikum skulle tage det hele alvorligt. Jeg bemærkede Cabin Fever på grund af to ting: efter sigende skulle selveste Peter Jackson have afbrudt optagelserne af Ringenes Herre-filmene for at vise filmen til hele hans crew, og fordi Filmland gav den, som den første film nogensinde, 0 pile. Dette sammenblandet med Forceoffives advarsel om, at Cabin Fever er verdens dårligste film, gjorde, at jeg simpelthen måtte se den. Heldigvis havde en af mine venner, som er ekstrem gyserfan, købt den, og jeg satte mig til rette med en skadefro forventning om en forfærdelig gang lort.
Meget overraskende blev jeg habilt underholdt af denne film. Det var højst sandsynligt på grund af den makabre uforudsigelighed, filmen besad. Ikke i karaktererne, som stadigvæk opfører sig som om de aldrig har levet i den virkelig verden, men fordi instruktøren Eli Roth tydeligvis ikke er bange for at chokere flok. Cabin Fever lever højt de groteske splattereffekter, som er ganske nydelig lavet. Filmen minder mig en smule om Jacksons første film, dog uden at nå dennes humoristiske og originale højder.
Skuespillerne er ganske forfærdelige, men det er nok Roth, der skal tage ”æren” for det. Han har selv skrevet manuskriptet, og selvom han stedvis prøver at gøre tykt nar af klicheerne, så lykkedes det ikke særlig godt, og visse ting kan virkelig irritere en. Et par enkelte gange tænkte jeg, at dette simpelthen var for amatøragtigt og latterligt, men Roth besidder en bemærkelsesværdig energi og lyst til at lave film, så jeg kunne egentlig tilgive ham for nogle enkelte, kæmpe fejltrin.
Cabin Fever er tydeligvis inspireret og Romeros film og Danny Boyles sublime 28 Days Later, som velsagtens er en af de bedste gysere jeg nogensinde har set. Inspirationen tangerer dog mange steder til tyveri. Musikken fandt jeg nærmest fantastisk, dog kun de steder, hvor Lynchs hofkomponist Badalamenti har været inde og mestre nogle genialiteter. Og apropos David Lynch; jeg læste, at Roth har været en af de hovedansvarlige bag Lynchs hjemmeside, og under rulleteksterne til denne film får Lynch en special thanks, men har han haft en specifik position i denne film eller takkes han for inspiration eller rådgivning? Højst sandsynlig det sidste, men bare almen nysgerrighed fra min side.
Det kan godt være, at mine forventninger var så lave, at den eneste vej det kunne gå var opad. Det er også muligt, at jeg var i så godt et humør, at de elementer, som normalvis ville have irriteret mig grænseløst, nærmest virkede komisk her. Lige meget hvad fandt jeg Cabin Fever nogenlunde underholdende på den meget uoriginale måde, og stedvis også en smule sjov. Jeg vakler mellem 2 og 3 stjerner, så det bliver noget midt imellem.
Meget overraskende blev jeg habilt underholdt af denne film. Det var højst sandsynligt på grund af den makabre uforudsigelighed, filmen besad. Ikke i karaktererne, som stadigvæk opfører sig som om de aldrig har levet i den virkelig verden, men fordi instruktøren Eli Roth tydeligvis ikke er bange for at chokere flok. Cabin Fever lever højt de groteske splattereffekter, som er ganske nydelig lavet. Filmen minder mig en smule om Jacksons første film, dog uden at nå dennes humoristiske og originale højder.
Skuespillerne er ganske forfærdelige, men det er nok Roth, der skal tage ”æren” for det. Han har selv skrevet manuskriptet, og selvom han stedvis prøver at gøre tykt nar af klicheerne, så lykkedes det ikke særlig godt, og visse ting kan virkelig irritere en. Et par enkelte gange tænkte jeg, at dette simpelthen var for amatøragtigt og latterligt, men Roth besidder en bemærkelsesværdig energi og lyst til at lave film, så jeg kunne egentlig tilgive ham for nogle enkelte, kæmpe fejltrin.
Cabin Fever er tydeligvis inspireret og Romeros film og Danny Boyles sublime 28 Days Later, som velsagtens er en af de bedste gysere jeg nogensinde har set. Inspirationen tangerer dog mange steder til tyveri. Musikken fandt jeg nærmest fantastisk, dog kun de steder, hvor Lynchs hofkomponist Badalamenti har været inde og mestre nogle genialiteter. Og apropos David Lynch; jeg læste, at Roth har været en af de hovedansvarlige bag Lynchs hjemmeside, og under rulleteksterne til denne film får Lynch en special thanks, men har han haft en specifik position i denne film eller takkes han for inspiration eller rådgivning? Højst sandsynlig det sidste, men bare almen nysgerrighed fra min side.
Det kan godt være, at mine forventninger var så lave, at den eneste vej det kunne gå var opad. Det er også muligt, at jeg var i så godt et humør, at de elementer, som normalvis ville have irriteret mig grænseløst, nærmest virkede komisk her. Lige meget hvad fandt jeg Cabin Fever nogenlunde underholdende på den meget uoriginale måde, og stedvis også en smule sjov. Jeg vakler mellem 2 og 3 stjerner, så det bliver noget midt imellem.
21/08-2004
