- En sejr for mainstream -
4.0
Selvom Alex Proyas seneste projekt er blevet lanceret som ”god gedigen underholdning”, må det bestemt siges at være mere end blot tanketom action.
Nogen undervurdering af sig selv er ”I, Robot” dog næppe. Den ved, hvad det brede publikum forventer, og derfor må den således også markedsføre sig selv herefter for at få penge i kassen. Heldigvis virker knebet. For lad mig sige det med det samme: ”I, Robot” bør man ikke snyde sig selv for. Mine forventninger blev i hvert fald nærmest gjort til skamme, da det et stykke inde i filmen pludselig gik op for mig, at jeg her havde slået to fluer med ét smæk. Glimrende underholdning såvel som dybsindigt science-fiction drama. Kunne det være muligt? Ja, det kunne. Nok har Alex Proyas her lavet en mainstream-film efter alle kunstens regler - forskellen er så bare, at ordet ”mainstream” i dette tilfælde ikke bør betragtes som et skældsord.
De knap 2 timer flyver af sted i denne velproducerede fremtidsfilm, som helt åbenlyst ikke har været billig at lave. Der er kælet for detaljerne, og filmens computergenerede univers må siges at være ”state of the art” – absolut mageløst. Robotterne er realistisk lavet, og i det hele taget er der ikke en finger at sætte på filmens tekniske side.
Vi kommer godt fra start i ”I, Robot”, hvor filmens første time er særdeles vellykket, og hvor en forbavsende åndfuldhed giver sig til kende. En krybende spænding fornemmes hurtigt, og uden det bliver rent gys får vi på fin vis etableret den dystre problemstilling. Proyas viser her stort talent for at mestre balancegangen mellem alvor og humor, og hvor en prægtig og ganske ambitiøs musikside samtidig er med til at bygge spændingen godt op. Det er som om man helt glemmer den ”mainstream”-action, man egentlig kom for i første omgang.
Men glemt er den ikke. Sidste del af filmen står i underholdningens tegn, og selvom vi her oplever en skarp kontrast til filmens første halvdel, er det alligevel ganske godt flettet sammen og i sidste ende, hvad man kunne forvente. Effekterne er fortsat umanerlig flotte, og de medrivende actionscener må siges at være tilfredsstillende for enhver ”drengerøv”.
Will Smith ses overraskende afdæmpet og veloplagt i rollen som den skeptiske betjent Del Spooner. Han er knap så løssluppen, som vi ofte før har set ham, og selvom han stadig formår at være rap i replikken, er det nu engang rart at opleve en sjov Will Smith, uden at der behøves gå ”Rap fyr i L.A.” i det hele.
For selvom der bestemt er uforpligtende underholdning at hente i denne blockbuster, er det alligevel lykkedes at holde den i en interessant sober tone, hvor de intelligente og interessante tanker fra Isaac Asimovs spændende forlæg får lov til at skinne igennem. ”I, Robot” tilfredsstiller altså sit brede publikum, og det er ganske godt gået af en film, der ved første øjekast godt kunne ligne blot endnu en af sommerens obligatoriske adrenalinsus.
Nogen undervurdering af sig selv er ”I, Robot” dog næppe. Den ved, hvad det brede publikum forventer, og derfor må den således også markedsføre sig selv herefter for at få penge i kassen. Heldigvis virker knebet. For lad mig sige det med det samme: ”I, Robot” bør man ikke snyde sig selv for. Mine forventninger blev i hvert fald nærmest gjort til skamme, da det et stykke inde i filmen pludselig gik op for mig, at jeg her havde slået to fluer med ét smæk. Glimrende underholdning såvel som dybsindigt science-fiction drama. Kunne det være muligt? Ja, det kunne. Nok har Alex Proyas her lavet en mainstream-film efter alle kunstens regler - forskellen er så bare, at ordet ”mainstream” i dette tilfælde ikke bør betragtes som et skældsord.
De knap 2 timer flyver af sted i denne velproducerede fremtidsfilm, som helt åbenlyst ikke har været billig at lave. Der er kælet for detaljerne, og filmens computergenerede univers må siges at være ”state of the art” – absolut mageløst. Robotterne er realistisk lavet, og i det hele taget er der ikke en finger at sætte på filmens tekniske side.
Vi kommer godt fra start i ”I, Robot”, hvor filmens første time er særdeles vellykket, og hvor en forbavsende åndfuldhed giver sig til kende. En krybende spænding fornemmes hurtigt, og uden det bliver rent gys får vi på fin vis etableret den dystre problemstilling. Proyas viser her stort talent for at mestre balancegangen mellem alvor og humor, og hvor en prægtig og ganske ambitiøs musikside samtidig er med til at bygge spændingen godt op. Det er som om man helt glemmer den ”mainstream”-action, man egentlig kom for i første omgang.
Men glemt er den ikke. Sidste del af filmen står i underholdningens tegn, og selvom vi her oplever en skarp kontrast til filmens første halvdel, er det alligevel ganske godt flettet sammen og i sidste ende, hvad man kunne forvente. Effekterne er fortsat umanerlig flotte, og de medrivende actionscener må siges at være tilfredsstillende for enhver ”drengerøv”.
Will Smith ses overraskende afdæmpet og veloplagt i rollen som den skeptiske betjent Del Spooner. Han er knap så løssluppen, som vi ofte før har set ham, og selvom han stadig formår at være rap i replikken, er det nu engang rart at opleve en sjov Will Smith, uden at der behøves gå ”Rap fyr i L.A.” i det hele.
For selvom der bestemt er uforpligtende underholdning at hente i denne blockbuster, er det alligevel lykkedes at holde den i en interessant sober tone, hvor de intelligente og interessante tanker fra Isaac Asimovs spændende forlæg får lov til at skinne igennem. ”I, Robot” tilfredsstiller altså sit brede publikum, og det er ganske godt gået af en film, der ved første øjekast godt kunne ligne blot endnu en af sommerens obligatoriske adrenalinsus.
05/01-2005
