©End of Arnold©
2.0
Peter Hyams er kendt for at lave udmærkede underholdningsfilm. Dette er dog en af hans svagere film og med Arnold i et forsøg på at udfylde en Bruce Willis rolle som afdanket strømer med problemer hjælper ikke på filmen.
Denne film kom ud omkring samme tid som "Stigmata" med Patricia Arquette og det var iøjenfaldende at se Gabriel Byrne vælge to film som tema-mæssigt ligger så tæt på hinanden.
Underholdningsmæssigt er filmen lige til at komme igennem, men effekterne er ikke så gode som man turde håbe på. Arnold´s præstation er til at brække sig over (fordi han forsøger at være mere seriøs i sit skuespil end normalt). Emnet er set utallige gange før - bare bedre. Det værste er dog manuskriptet, som flere steder halter betydeligt.
Et godt eksempel er scenen hvor Arnold + makker (Kevin Pollak) er inde og undersøge hospitalsstuen, hvor der hænger en mand fastnaglet i loftet og skriften "Christ in New York" kan ses.
Efterfølgende spørger Arnold´s makker, hvad han tror teksten hentyder til (idet de går henad gangen). Hvorpå Arnold svarer, at der nok slet ikke er snakke om Christ (går herhjemme under navnet Jesus Kristus), men at det nok i virkeligheden var et pigenavn, nemlig Christine York.
Sådan hopper man let over et hul i manuskriptet, når man ikke kan finde på en bedre måde, at få Arnold og makker på sporet af Robin Tunney.
Fantastisk fundet på.
Denne film kom ud omkring samme tid som "Stigmata" med Patricia Arquette og det var iøjenfaldende at se Gabriel Byrne vælge to film som tema-mæssigt ligger så tæt på hinanden.
Underholdningsmæssigt er filmen lige til at komme igennem, men effekterne er ikke så gode som man turde håbe på. Arnold´s præstation er til at brække sig over (fordi han forsøger at være mere seriøs i sit skuespil end normalt). Emnet er set utallige gange før - bare bedre. Det værste er dog manuskriptet, som flere steder halter betydeligt.
Et godt eksempel er scenen hvor Arnold + makker (Kevin Pollak) er inde og undersøge hospitalsstuen, hvor der hænger en mand fastnaglet i loftet og skriften "Christ in New York" kan ses.
Efterfølgende spørger Arnold´s makker, hvad han tror teksten hentyder til (idet de går henad gangen). Hvorpå Arnold svarer, at der nok slet ikke er snakke om Christ (går herhjemme under navnet Jesus Kristus), men at det nok i virkeligheden var et pigenavn, nemlig Christine York.
Sådan hopper man let over et hul i manuskriptet, når man ikke kan finde på en bedre måde, at få Arnold og makker på sporet af Robin Tunney.
Fantastisk fundet på.
05/01-2005
