Vagner møder Flash Gordon

Historien i filmen må siges at være storslået, om end plottet er noget tyndt og naturligvis forudsigeligt. Men jeg kan godt lide denne film. For det første er det en rigtig si-fi film af den klassiske type. Der er helte, skurke, assistenter, tyve, smukke damer, slagsmål, entriger, masse ødelæggelse, myteri og død m.m. det er rent opera a la Vagner, blandet op med klassiske 30'er tegneserie som Flash Gordon og Tarzan. Historien er melodramatisk og vi er ikke i tvivel om at de onde virkeligt er rigtig onde. Det gotiske sceneri i filmen passer godt til den opsatte historie, og hvis man gør sig ulejligheden også at se "Dark Fury" (kan lejes på DVD for tiden), som netop er en animeret pre-film til "The Chronicles of Riddick", så falder der muligvis et par brikker og løse ender på plads. I animationen er det tydeligt asiatisk manga som er stilen og tyngtekraften ophæves som det passer ind i historien - der er bla. en scene i "Dark Fury", hvor Riddick's rumskib bliver forsøgt angrebet af en kommando enhed i zero-G. Det giver nogle rigtig spændende action mulighedder (skal ses!). Men det rigtig fede ved Riddick er, at personen er lige precis er så hjerne død som f.eks. Tarzan, at men kan smide ALT omkring helten og få en effekthistorie ud af det, hvor teater/animations baggrunden bliver mindst lige så vigtig som hovedpersonen. Hvis det bliver lavet godt og konsekvent, så får man et godt opsat drama. Hovedpersonen er blot passager i historien. Han bliver ført fra det ene eventyr til det næste. Riddick universet er ikke stor kunst - men det giver rigt mulighed for konsekvens fortællestil - på den fede måde, hvis man elsker si-fi film /PHL