... og fin musik

Efter Eastwoods egen alt andet end sindsoprivende Absolute Power vender han tilbage med en mere subtil historie, der indenfor drama/thriller genren rejser interessante spørgsmål omkring brugen af dødsstraf. Eastwood instruerer endnu engang tilpas afdæmpet, hvor hektiske scenarier eller en iøjefaldende visuel stil er i vejen for historiens udfoldelse, hvorved Eastwood undgår dette og holder en konsekvent stil. Han spiller selv hovedrollen som den afdankede og tidligere überjournalist, der nu har mistet sin sans for at kunne se sandheden i virkelighedens historier. Figuren er troværdig i hans handlinger, da han er indirekte skyld i en kollegas død, og dette bliver så en katalysator for ham til at forbedre sit liv. Han øjner muligheden, da han indser, at enkelte beviser i en mordsag ikke passer sammen. Filmens handling følger så synkront hans medrivende detektivarbejde og uigenkaldelige forsøg på at godtgøre fortidens synder.

Eastwood er blændende i hovedrollen, hvor han tilfører en fængende dybde i karakteren, som gør, at denne antihelt trods sine fejltagelser er sympatisk og godhjertet. Han kan desværre ikke dy sig for en lidt for sødladen slutning, der dog opvejes af kun en enkelt gestus fra Washington i stedet for et patosfyldte tak. Isaiah Washington er ligeledes velvalgt som dødsdømt fange, der har opgivet enhver form for fysisk forløsning. True Crime er direkte hjerteskærende i de sekvenser, hvor Washington må sige farvel til sin familie. Eastwood manipulerer ikke med vores følelser, men lader scenerne udfolde sig med realistisk sindsro. Der er ingen storladne afskedstaler, men bare indædte løfter og forhåbninger. Her henter filmen virkelig sine point hjem.

True Crime bliver aldrig så mindeværdig og uafrystelig som eksempelvis Tim Robbins Dead Man Walking (samme tema, dog forskellig indfaldsvinkel), da dødsdommen bruges delvist som grundlag for en seværdig spændingsfilm, der holder publikum konstant vågne. Det er kontrastopsætningen mellem den hvide, trosløse og næsten livstrætte mand og den sorte, troende dødsdømte, der har udsigt til at skulle forlade sin elskede familie. Med den fængende og flersidede historie, det troværdige persongalleri (hvoraf en veloplagt James Woods har filmens sjoveste rolle) og Eastwoods sikre instruktion er True Crime en af hans bedre film, dog ikke nær så god og fascinerende som den senere Mystic River, men helt klart et kig værd.