LØGNEREN!!!
3.0
Den unge og næsten selvudslettende Stephen Glass (Christensen) er journalist på det ansete og seriøse ”The New Republic”, hvor hans artikler har stor succes. Men en artikel om en hackerfest, fører snart til langt mere afslørende sandheder og løgne.
Historien om Glass, der er bygget på fakta, er en fortælling om mediernes bluffnumre, men modsat de fleste andre af sådanne historier, så handler denne ikke om hvordan løgne velsignet fabrikeres for at sælge aviser eller dække over uhyggelige sandheder, men har en menneskelig indgangsvinkel om hvordan en ung journalist, der enten er patologisk løgner, eller higer så meget efter anerkendelse og respekt, at han prøver at føre alle bag lyset.
Uanset hvad Glass’ bevæggrunde har været, så spinder han i hvert fald en net af løgne, som han til sidst selv vikles så meget ind i, at han må finde på nye løgne for at dække over de forrige løgne, indtil han til sidst er fanget i dem og ikke kan slippe fri. Korthuset falder ganske simpelt sammen, sammen med Glass’ verden og tilbage står en patetisk og ynkelig person, som man føler medlidenhed med, men ikke tør stole på eller kan vise tillid, heller ikke selv om man gerne ville.
Billy Ray debuterer her som instruktør, efter at have været krediteret som forfatter til film som blandt andet ”Hart’s War” og ”Volcano”, og det er en behagelig afdæmpet debut, hvor han ikke går efter det sensationelle, men det er næsten også for afdæmpet. Selv om historien er interessant og da giver lidt stof til eftertanke, så sidder man bagefter ikke tilbage med et indtryk af, at man har set noget særligt opsigtvækkende eller specielt. Det lykkes dog Ray at få sin historie båret hjem så den fremstår troværdig, med en fint flow og et professionelt snit og det til en pris af kun ca. 6 millioner dollars.
Til hovedrollen har man valgt Hayden Christensen, der mest er kendt for sin rolle som Anakin Skywalker i ”Star Wars: Episode II – Attack Of The Clones, og det må siges at være et godt valg. Han spiller rollen dybtfølt og pålideligt, så Glass kommer til at fremstå meget menneskeligt, både som den succeshungrende journalist, der går langt for at overbevise om at hans yderst læseværdige artikler er sande, men også som det ynkværdige menneske der har bygget sit liv op omkring løgne, der når de afsløres intet har tilbage.
Filmens mange biroller er ligeledes fint besat med solide skuespillere, af den slags der leverer gode præstationer, men som aldrig bliver de store stjerner.
Filmen er meget tæt på de fire stjerner, men må nøjes med tre, og så i øvrigt tak til Scope, hvor jeg vandt den, den er et kig værd.
Historien om Glass, der er bygget på fakta, er en fortælling om mediernes bluffnumre, men modsat de fleste andre af sådanne historier, så handler denne ikke om hvordan løgne velsignet fabrikeres for at sælge aviser eller dække over uhyggelige sandheder, men har en menneskelig indgangsvinkel om hvordan en ung journalist, der enten er patologisk løgner, eller higer så meget efter anerkendelse og respekt, at han prøver at føre alle bag lyset.
Uanset hvad Glass’ bevæggrunde har været, så spinder han i hvert fald en net af løgne, som han til sidst selv vikles så meget ind i, at han må finde på nye løgne for at dække over de forrige løgne, indtil han til sidst er fanget i dem og ikke kan slippe fri. Korthuset falder ganske simpelt sammen, sammen med Glass’ verden og tilbage står en patetisk og ynkelig person, som man føler medlidenhed med, men ikke tør stole på eller kan vise tillid, heller ikke selv om man gerne ville.
Billy Ray debuterer her som instruktør, efter at have været krediteret som forfatter til film som blandt andet ”Hart’s War” og ”Volcano”, og det er en behagelig afdæmpet debut, hvor han ikke går efter det sensationelle, men det er næsten også for afdæmpet. Selv om historien er interessant og da giver lidt stof til eftertanke, så sidder man bagefter ikke tilbage med et indtryk af, at man har set noget særligt opsigtvækkende eller specielt. Det lykkes dog Ray at få sin historie båret hjem så den fremstår troværdig, med en fint flow og et professionelt snit og det til en pris af kun ca. 6 millioner dollars.
Til hovedrollen har man valgt Hayden Christensen, der mest er kendt for sin rolle som Anakin Skywalker i ”Star Wars: Episode II – Attack Of The Clones, og det må siges at være et godt valg. Han spiller rollen dybtfølt og pålideligt, så Glass kommer til at fremstå meget menneskeligt, både som den succeshungrende journalist, der går langt for at overbevise om at hans yderst læseværdige artikler er sande, men også som det ynkværdige menneske der har bygget sit liv op omkring løgne, der når de afsløres intet har tilbage.
Filmens mange biroller er ligeledes fint besat med solide skuespillere, af den slags der leverer gode præstationer, men som aldrig bliver de store stjerner.
Filmen er meget tæt på de fire stjerner, men må nøjes med tre, og så i øvrigt tak til Scope, hvor jeg vandt den, den er et kig værd.
24/08-2004
