middelmådig heltedyrkelse

Den forholdsvis uprøvede instruktør Gregor Jordan var også manden bag sidste års Buffalo Soldiers, en sorthumoristisk og satirisk militærkomedie, der satte amerikanerne i et alt andet end heltemodigt skær. Buffalo Soldiers blev i lang tid tilbageholdt af distributørerne, da den angiveligt skulle indeholde kontroversielle elementer, som USA ikke kunne klare post-9/11. Filmen var en intelligent og seværdig cocktail af militærkritik og regulær underholdning, og Jordan viste flair for professionen. Derfor så jeg meget frem til hans seneste, en westernfilm baseret den revolutionerende Ned Kelly, der er et ikon i Australiens historie. Filmen minder meget om Christopher Cains ældre og ganske seværdige Young Guns med en veloplagt Emilio Estevez i hans glansperiode. Desværre har Jordan her været så fokuseret på, at fremvise den gamle legende med så stor respekt, at han glorificerer ham så meget, at det tangerer til det pinlige. Ligheden mellem de to film er de lovløse, hvor de i Young Guns søgte hævn, mens banden i denne film ønsker samfundsændring gennem deres forbrydelser. Et interessant og vigtigt element i historiens fortælling, som dog aldrig bliver udforsket fyldestgørende.

Filmens største problem er, at man aldrig kommer til at interesserer sig for vores hovedpersoner og helte. Heath Ledger gør hans bedste, og selvom han ved hjælp af sin karisma indbyder til sympati, så fascineres man ikke på noget tidspunkt af denne karakter, som er en slags sandfærdig Robin Hood. Det er en flad rolle, som forherliges i dens menneskelige kvaliteter, og aldrig bliver troværdig. Orlando Bloom er god og tilpas anonym som vennen Joe Byrne, men han begår filmens mest umotiverede handling, hvor han i slutningen under et kæmpe skyderi rejser sig op og vil hente en drink, et træk, der forårsager hans død. Filmen besidder mange af denne slags forklaringsproblemer, umotiverede handlinger og irritationsmomenter, hvor Jordan virker for ivrig til at komme videre med historien i stedet for at dvæle ved de enkelte scenarioer og åbenlyse fængende passager. Filmens klimaks er også ganske skuffende, hvor der lægges op til noget stort (i bedste Young Guns-stil), men ender med at være en tør omgang skyderi uden indlevelsesevne eller medrivende spænding.

Den dejlige Naomi Watts får en ligegyldig rolle som kærlighedsinteresse, og selvom Ledger og hende skinner i enkelte scener, så virker hendes person bare som ren fyld. At man ligeledes kan få så talentfuld en herre som Geoffrey Rush til at agere som hårdhærdet sherif i en rolle uden dybde er uforståeligt. De gode kræfter er utvivlsomt til stede, men meget tabes på gulvet i en ufokuseret fortalt historie, der ikke hæver sig over det ordinære. Jordan har enkelte tiltag til noget gribende og seværdigt (blandt andet hans fine brug af natursymbolik, hvor en sekvens med flerlaget fokus på blade er virkelig flot), men falder tilbage på klicheerne og det velkendte. Det er synd og skam, for filmen Ned Kelly havde (og personen har) potentiale til at være en rigtig god og spændende film.