Stærkt skuespil i rimelig film
4.0
Som de fleste andre så jeg frem til at se Connie Nielsen i en dansk film sammen med stærke navne som Ulrik Thomsen og Nikolej LIe Kaas.
Det første indtryk er en mindre skuffelse, for Connie formår slet ikke at svæve som en sky i en svimlende afstand over de øvrige præstationer. Det ændrer sig dog noget, når man fanger indser, at det faktisk ikke er hende, der spiller skidt, men de andre der ubesværet når op til hendes standard. Ulrich Thomsen og Nikolej Lie Kaas matcher helt selvfølgeligt Connie, men også i birollerne leveres der stærkt spil. Især Bent Mejding funkler i sine scener som den konstant mavesure far til de to brødre - her er en figur, der på samme tid er ustyrligt morsom fordi han er så urimelig, og dybt tragisk fordi han er så overbevisende.
Til gengæld halter filmens plot og udførelse noget efter. Man trækkes for ofte i langdrag mens handlingen slæber sig afsted. Heldigvis går der ikke længe får man i det mindste får godt skuespil igen, hvor det for skuespillerne lykkes at holde filmen i live med kunstigt åndedræt gennem deres præstationer. Følgeligt er der masser af gode scener i filmen, men det er mere tvivlsomt hvor god en film de sammenlagt giver.
Historien er sådan set enkel nok, men person-skildringen fejler helt for Ulrich Thomsens figur, der gennemlever nogle ting, der bliver helt centrale henimod filmens slutning. Thomsen forsøger ellers ihærdigt at yde sin figur retfærdighed og give den dybde, men desværre tror filmen ikke meget på at det vil lykkes, og derfor får han ikke mange scener til at forklare sin figur. Her mislykkes det helt for Susanne Bier at skildre den mest centrale figur i hendes film, og i stedet fortæller hun bare den del af historien som et middel for at komme videre i handlingen snarere end som et mål i sig selv. Derfor forstår vi måske filmens handling, men Ulrich Thomsens figur får vi ikke lov til at komme for tæt på. Det skuffer en del, og Susanne Bier burde egentlig holde sig helt væk fra den del af historien, hvis ikke hun føler hun kan fortælle den - så hellere lade figuren være død og hans oplevelser ukendte.
Men det stærke skuespil kan intet tage fra filmen, og alene for det er filmen en tur i biografen værd. Man skal bare lige være forberedt på, at filmen til tider virker meget lang.
Det første indtryk er en mindre skuffelse, for Connie formår slet ikke at svæve som en sky i en svimlende afstand over de øvrige præstationer. Det ændrer sig dog noget, når man fanger indser, at det faktisk ikke er hende, der spiller skidt, men de andre der ubesværet når op til hendes standard. Ulrich Thomsen og Nikolej Lie Kaas matcher helt selvfølgeligt Connie, men også i birollerne leveres der stærkt spil. Især Bent Mejding funkler i sine scener som den konstant mavesure far til de to brødre - her er en figur, der på samme tid er ustyrligt morsom fordi han er så urimelig, og dybt tragisk fordi han er så overbevisende.
Til gengæld halter filmens plot og udførelse noget efter. Man trækkes for ofte i langdrag mens handlingen slæber sig afsted. Heldigvis går der ikke længe får man i det mindste får godt skuespil igen, hvor det for skuespillerne lykkes at holde filmen i live med kunstigt åndedræt gennem deres præstationer. Følgeligt er der masser af gode scener i filmen, men det er mere tvivlsomt hvor god en film de sammenlagt giver.
Historien er sådan set enkel nok, men person-skildringen fejler helt for Ulrich Thomsens figur, der gennemlever nogle ting, der bliver helt centrale henimod filmens slutning. Thomsen forsøger ellers ihærdigt at yde sin figur retfærdighed og give den dybde, men desværre tror filmen ikke meget på at det vil lykkes, og derfor får han ikke mange scener til at forklare sin figur. Her mislykkes det helt for Susanne Bier at skildre den mest centrale figur i hendes film, og i stedet fortæller hun bare den del af historien som et middel for at komme videre i handlingen snarere end som et mål i sig selv. Derfor forstår vi måske filmens handling, men Ulrich Thomsens figur får vi ikke lov til at komme for tæt på. Det skuffer en del, og Susanne Bier burde egentlig holde sig helt væk fra den del af historien, hvis ikke hun føler hun kan fortælle den - så hellere lade figuren være død og hans oplevelser ukendte.
Men det stærke skuespil kan intet tage fra filmen, og alene for det er filmen en tur i biografen værd. Man skal bare lige være forberedt på, at filmen til tider virker meget lang.
03/09-2004
