Myte uden mytologi
2.0
Det lignede på forhånd en absurditet at filmatisere myten om Kong Arthur UDEN at inkludere de overnaturlige elementer.
I stedet har instruktør Antoine Fuqua (ikke ulig folkene bag "Troja") forsøgt at lave en "realistisk" historie fra det herrens år 452.
I praksis indebærer dette, at Fuqua refererer lidt om nogle sparsomme arkæologiske fund og derudover garnerer sin film med talrige slagscener og i øvrigt afholder sig fra historien om den Hellige Gral osv., men i stedet nøjes med at fortælle historien om Arthurs vej til kongestatus i Britannien.
Dette ikke bare LYDER som en dum idé. Det ER en dum idé!
I en "bag om filmen"-udsendelse fremstod Fuqua i øvrigt som en instruktør, der selv var faldet pladask for selve realiseringen af kampscenerne i filmen. Havde disse så været upåklageligt gennemførte kunne meget måske undskyldes. Det er de bare heller ikke. Der er mindre blod i filmen end i et afsnit af "Xena" eller "Herkules".
Værre er, at hovedfjendens (saksernes) henved tusind mand vader ind midt på en tåget slagmark og bliver i to tempi nedslagtet af bueskytter og (sølle) syv riddere til hest UDEN at gøre brug af et enormt ubevogtet forsvarsværk!
Teknisk-visuelt er der en del udmærkede billeder i filmen, om end kamera-flyveturene ud over landskaberne i dén slags film er blevet lidt trivielle i kølvandet på super-eventyret "Ringenes Herre". Og isflagerne på den tilfrosne sø ser langt mere CGI-agtige end virkelige ud.
Havde filmen afholdt sig fra at benytte Arthur-myten og i stedet var blevet lanceret som en eventyrfilm á la "Den 13. Kriger", havde den ikke været halvt så pinlig, som den er endt med at blive.
Også hvad castingen angår, er der navnlig ét alvorligt problem: Hovedrolleindehaveren Clive Owen fremstår umådelig u-karismatisk især overfor Ioan Gruffudds Lancelot. Hvorledes det gik til at disse to roller ikke blev fordelt omvendt synes ubegribeligt?
Ray ("Wifebeater") Winstone kører på frihjul som buldrebassen Bors, hvilket er underholdende nok. Også Stellan Skarsgård som kolerisk (halvberuset?/sociopatisk?) sakser-høvding er fin.
Vajder-høvdingen Merlin er en vatpik, og Guinevere (Knightley) ligner og taler som noget fra en fjollet Luc Besson-film. Mads Mikkelsen slipper til gengæld glimrende fra en fåmælt rolle som ridder Tristan med en rød glente på sin arm.
Ken Stott er fin i romersk toga, og Ivano Marescotti er slesk så det halve ku' være nok. Filmens B-filmsstatus synes dermed sikret!
(... Og nå ja. Hans Zimmers muzak lyder lige så forudsigelig, som den plejer.)
I stedet har instruktør Antoine Fuqua (ikke ulig folkene bag "Troja") forsøgt at lave en "realistisk" historie fra det herrens år 452.
I praksis indebærer dette, at Fuqua refererer lidt om nogle sparsomme arkæologiske fund og derudover garnerer sin film med talrige slagscener og i øvrigt afholder sig fra historien om den Hellige Gral osv., men i stedet nøjes med at fortælle historien om Arthurs vej til kongestatus i Britannien.
Dette ikke bare LYDER som en dum idé. Det ER en dum idé!
I en "bag om filmen"-udsendelse fremstod Fuqua i øvrigt som en instruktør, der selv var faldet pladask for selve realiseringen af kampscenerne i filmen. Havde disse så været upåklageligt gennemførte kunne meget måske undskyldes. Det er de bare heller ikke. Der er mindre blod i filmen end i et afsnit af "Xena" eller "Herkules".
Værre er, at hovedfjendens (saksernes) henved tusind mand vader ind midt på en tåget slagmark og bliver i to tempi nedslagtet af bueskytter og (sølle) syv riddere til hest UDEN at gøre brug af et enormt ubevogtet forsvarsværk!
Teknisk-visuelt er der en del udmærkede billeder i filmen, om end kamera-flyveturene ud over landskaberne i dén slags film er blevet lidt trivielle i kølvandet på super-eventyret "Ringenes Herre". Og isflagerne på den tilfrosne sø ser langt mere CGI-agtige end virkelige ud.
Havde filmen afholdt sig fra at benytte Arthur-myten og i stedet var blevet lanceret som en eventyrfilm á la "Den 13. Kriger", havde den ikke været halvt så pinlig, som den er endt med at blive.
Også hvad castingen angår, er der navnlig ét alvorligt problem: Hovedrolleindehaveren Clive Owen fremstår umådelig u-karismatisk især overfor Ioan Gruffudds Lancelot. Hvorledes det gik til at disse to roller ikke blev fordelt omvendt synes ubegribeligt?
Ray ("Wifebeater") Winstone kører på frihjul som buldrebassen Bors, hvilket er underholdende nok. Også Stellan Skarsgård som kolerisk (halvberuset?/sociopatisk?) sakser-høvding er fin.
Vajder-høvdingen Merlin er en vatpik, og Guinevere (Knightley) ligner og taler som noget fra en fjollet Luc Besson-film. Mads Mikkelsen slipper til gengæld glimrende fra en fåmælt rolle som ridder Tristan med en rød glente på sin arm.
Ken Stott er fin i romersk toga, og Ivano Marescotti er slesk så det halve ku' være nok. Filmens B-filmsstatus synes dermed sikret!
(... Og nå ja. Hans Zimmers muzak lyder lige så forudsigelig, som den plejer.)
18/01-2005
