Reddet på stregen!

Soldaten Inman (Law) vælger at desertere fra hæren for at komme hjem til kvinden han elsker. Undervejs bremses han flere gange, og vejen hjem virker uendelig og pinefuld.

Stort anlagt, men desværre også skuffende kærlighedsfilm. For det første er filmen uendelig lang, og for det andet mangler filmen simpelthen noget spænding og drive til at fange publikums opmærksomhed. Filmen har en dræbende langsommelig handling, hvor filmens første time er ren tortur. Med andre ord: Der sker intet som helst. Heldigvis bliver det lidt bedre ved slutningen, men spændingen kommer alt alt for sent.

Fortælleteknikken er dog lidt anderledes end det plejer at være, så det er filmens største plus må jeg sige. Der er intet overraskende over historien, tværtimod så er filmen forudsigelig som den kan blive. Inman kæmper for at komme tilbage til en kvinde, han knap nok kender, og dermed sætter sit liv på spil – lidt typisk amerikansk, at kærligheden overvinder alt.

Filmen imponerer godt nok heller ikke på det tekniske område. Selvom filmen er betagende fotograferet med mange smukke storladne billeder, så kniber det med klipningen. Den er lidt rodet klippet sammen, (i flere scener) trods vi har en god instruktør der står bag filmen. Baggrundsmusikken er katastrofalt ringe i starten af filmen, hvor man ser soldater i kamp, mens musikken lyder ubeskriveligt mærkeligt og passer slet ikke til det der foregår på skærmen. Men senere hen fungerer musikken glimrende, især i de stille scener, men ligeså snart der sker lidt action i de enkelte scener, opstår problemet igen.

På papiret ser det ganske lovende ud. Megastjernen Nicole Kidman, Jude Law, Zellweger og få andre er virkelig kendte ansigter, men desværre magter ingen af dem at løfte filmen. Først vil jeg sige, at skuespillet mindede mig om et teaterstykke, og det virkede slet slet ikke ægte nok. Jude Law var direkte pinlig i flere scener (En scene hvor han græder, ser man ikke hans tåre, og ansigtsudtrykket er helt forkert). Hans rolle er heller ikke særlig interessant, man er ligeglad, hvad der sker med ham. Jeg synes ikke, at han burde have været nomineret til en oscar, men der var jo åbenbart ikke andre, der gjorde det bedre det år. Og det er endnu mere fortjent, at han ikke vandt. Jeg giver desværre ikke meget for hans præstation, måske ikke helt så dårligt spillet af ham som jeg får det til at lyde, men hans præstation er altså ikke nok til en oscar nominering. Zellweger behøver jeg næsten ikke at nævne. Hun var simpelthen for fjollet og useriøs, hvor hun igennem hele filmen prøver at være morsom. Det er bare ikke lykkedes. Endnu en tvivlsom oscar nominering må jeg sige. Eneste lyspunkt var dog Kidman, som altid er god. Hun viste lidt af de takter og klasse, som de andre ikke formåede.

Instruktørens mål var helt klart rettet mod oscar statuetterne. Det er en typisk oscarvinder film, men instruktøren glemte blot, om den nu var værd at følge med i.

Jeg kan hermed konkludere, at filmen har sine svagpunkter (ifølge mig), men det havde ikke gjort sååå forfærdelig meget, hvis filmen ikke var så forbandet lang og langtrukken. Men mange andre ting irriterede mig grusomt (desværre), derfor trækker det også ned. Det der redder filmen er dens særdeles underholdende og livlige slutning, som gør filmen alligevel til en rimelig oplevelse. Reddet på stregen!!! Filmen blev en skuffende publikumssucces, men den fik heldigvis overskud.