- Tandløs terminal -
3.0
Med ”The Terminal” fortsætter Spielberg, hvor han slap - nemlig i den letfordøjelige afdeling. Ligesom ved Spielbergs sidste projekt satses der på komedien og lunen, men desværre må det siges, at denne her langt fra når de samme højder som den svært underholdende ”Catch Me If You Can”.
At Spielberg vælger at snuppe et velfortjent frikvarter mellem de stort anlagte film er helt i orden, så længe han vanen tro stadig formår at levere god underholdning. Og når man tænker på, at netop underholdning er nøgleordet for en film som denne, så må ”The Terminal” siges at være skuffende. Skuffende som underholdningsfilm, skuffende som Spielberg-film.
Det starter alt sammen ganske godt. Plottet lægger op til en fornøjelig komedie, og således begynder filmen også. Ikke langt skal vi ind i handlingen, før der er gode grin at finde, og især sprogbarrieren mellem vor østeuropæiske hovedperson (spillet af en veloplagt Tom Hanks) og lufthavnens leder, er umådelig morsom at følge.
Men den ellers velskrevne dialog overskygges hurtigt af en kærlighedshistorie så triviel og hæmmende, at man ærgrer sig grusomt. Naturligvis skal der være plads til en lille romance i en film som denne, men i dette tilfælde er det direkte ødelæggende for filmen, da den får al for meget opmærksomhed. Der bliver længere og længere mellem grinene, som filmen skrider frem, og Spielbergs stejle insisteren på at være en sand menneskeven skinner samtidig alt for tykt igennem. Det er lige før, filmen tager sig selv lidt for seriøst og helt glemmer at underholde. At Spielberg har et velmenende budskab på hjerte, er hvad man kan forvente, men denne gang tager hans hang til det sentimentale overhånd - særligt fordi den ikke matcher filmens størrelse. Det er som sagt en film af de lettere fra hans side, så derfor virker det forkert og overgearet, at Spielberg skal hele følelsesregistret igennem i filmens alt for sukrede afslutning.
En anden ting, der irriterede mig, var lufthavnsdirektøren, der meget søgt forvandles til filmens skurk. Man kan sætte spørgsmålstegn ved hans motiv, når han uden nogen egentlige bevæggrunde pludselig vælger at gøre det til sin mission her i livet, at gøre tingene surest mulig for den stakkels Navorsky. Det bunder ikke rigtigt i noget og giver absolut ingen mening, men virker snarere som et dårligt påskud for modspil.
Hanks er dog et lyspunkt i filmen. Med baltisk accent og indstuderet østeuropæisk gangart ses han i en elskelig rolle, der udfyldes fremragende. Han spiller med stort overskud, og giver anledning til mange gode grin. Særligt bliver man mindet om, hvor dygtig en fysisk komiker, Hanks faktisk er.
Det ændrer dog ikke ved, at ”The Terminal” er en alt for letbenet mellemvægter fra Spielberg, og det er beklagelige ord at sætte på en mand, der hele sin karriere har været en sand sværvægter.
At Spielberg vælger at snuppe et velfortjent frikvarter mellem de stort anlagte film er helt i orden, så længe han vanen tro stadig formår at levere god underholdning. Og når man tænker på, at netop underholdning er nøgleordet for en film som denne, så må ”The Terminal” siges at være skuffende. Skuffende som underholdningsfilm, skuffende som Spielberg-film.
Det starter alt sammen ganske godt. Plottet lægger op til en fornøjelig komedie, og således begynder filmen også. Ikke langt skal vi ind i handlingen, før der er gode grin at finde, og især sprogbarrieren mellem vor østeuropæiske hovedperson (spillet af en veloplagt Tom Hanks) og lufthavnens leder, er umådelig morsom at følge.
Men den ellers velskrevne dialog overskygges hurtigt af en kærlighedshistorie så triviel og hæmmende, at man ærgrer sig grusomt. Naturligvis skal der være plads til en lille romance i en film som denne, men i dette tilfælde er det direkte ødelæggende for filmen, da den får al for meget opmærksomhed. Der bliver længere og længere mellem grinene, som filmen skrider frem, og Spielbergs stejle insisteren på at være en sand menneskeven skinner samtidig alt for tykt igennem. Det er lige før, filmen tager sig selv lidt for seriøst og helt glemmer at underholde. At Spielberg har et velmenende budskab på hjerte, er hvad man kan forvente, men denne gang tager hans hang til det sentimentale overhånd - særligt fordi den ikke matcher filmens størrelse. Det er som sagt en film af de lettere fra hans side, så derfor virker det forkert og overgearet, at Spielberg skal hele følelsesregistret igennem i filmens alt for sukrede afslutning.
En anden ting, der irriterede mig, var lufthavnsdirektøren, der meget søgt forvandles til filmens skurk. Man kan sætte spørgsmålstegn ved hans motiv, når han uden nogen egentlige bevæggrunde pludselig vælger at gøre det til sin mission her i livet, at gøre tingene surest mulig for den stakkels Navorsky. Det bunder ikke rigtigt i noget og giver absolut ingen mening, men virker snarere som et dårligt påskud for modspil.
Hanks er dog et lyspunkt i filmen. Med baltisk accent og indstuderet østeuropæisk gangart ses han i en elskelig rolle, der udfyldes fremragende. Han spiller med stort overskud, og giver anledning til mange gode grin. Særligt bliver man mindet om, hvor dygtig en fysisk komiker, Hanks faktisk er.
Det ændrer dog ikke ved, at ”The Terminal” er en alt for letbenet mellemvægter fra Spielberg, og det er beklagelige ord at sætte på en mand, der hele sin karriere har været en sand sværvægter.
05/01-2005
