Veldrejet og stemningsfuld

5.0
Shyamalan formår efter min mening at skabe en intens og elegant film med "The Village". Jeg nød gennem hele filmen den intime sfære og den simple, men skarpe skildring af karakterene. At der, som mange andre helt korrekt har påpeget, gives lidt for mange hints spolerer i mine øjne ikke filmen.

Hvis man går i biografen for at se en film i højt tempo, der eksploderer i eskapader af twists og udfordringer for iagttageren, bliver man uden tvivl skuffet over "TV". Den er IKKE svær at gennemskue og tematikken er gammel - der er referencer helt tilbage til gamle eventyr som "rødhætte". Alligevel har filmen stadig sin berettigelse og høj klasse qua den nævnte stemning og de mange veldrejede scener.
Spoiler://

Fx er scenen hvor mordet finder sted efter min mening fantastisk. Det generer heller ikke mig, at Shyamalan gør brug af mange symboler - det forstærker kun den magi, der konstant hænger i luften.

Kanon fed film.
The Village