Granada-chok
1.0
Hvem dræbte Federico Garcia Lorca?
Death in Granada er en sødladen og langsommelig vælten rundt. Historien i sig selv er interessant, men instruktøren Marcos Zurinaga formår at spolere ethvert dramatisk optrin. I tilbageblik følger vi den 31 årige lærer Ricardo (Naim Thomas), da han søger at opklare de mystiske omstændigheder ved forfatteren Federico Garcia Lorcas død. Som dreng mødte Ricardo den store poet efter opførslen af et af hans værker, og det satte sig uudslettelige spor hos den dengang 13 årige purk. Hans familie flygtede til USA og nu mange år senere vil Ricardo, på trods af sin faders advarelser, tilbage til Spanien og undersøge sin helts død. At Lorca var til mænd, er stort set uudtalt i filmen, og selvom hans interesse for den smukke unge Ricardo, er et vink med en vognstang, er filmen fra start til slut underligt uforløst. Man er i tvivl om hvad historien egentlig vil fortælle.
Hvem, hvor og hvorfor blev Lorca myrdet?
Blev Lorca myrdet fordi han var homoseksuel, avantgardekunstner, eller samfundskritiker? Eller handler filmen om Ricardos latente homoseksualitet? Næh, for på Ricardos rejse til Spanien for at opklare - ja, opklare hvad - møder og forelsker han sig i søsteren til en død skolekammarat. En ven der meget dramatisk blev skudt af Francos nationalistiske oprørere, og døde i Ricardos arme. Ricardo er selvfølgelig stadig tynget af skyld og så har filmen pludselig udvidet sig med en ekstra handlingstråd. Ikke nok med at handlingen er særdeles forvirrende og det ene tilbageblik afløser det næste, uforklaret og med en sand tidsmaskinehastighed. Skuespillet er forfærdeligt. Andy Garcia, som poeten, er en glinsende aseksuel nikkedukke med brune dådyrøjne. Han er fåmælt, vel for at fremstå mystisk, men det irriterer mere end det pirrer. Naim Thomas - whoever that is - som Ricardo, er intetsigende og glemt før lyset blændes op. Ikke engang Jeroen Krabbé, som plejer at spille sine slikkede roller med en vis overbevisning, har noget at byde på.
På den yhyre voluminøse og platte lydside gentages det samme digt om døden i Granada og alt i alt er Death in Granada en rigtig dårlig film.
Death in Granada er en sødladen og langsommelig vælten rundt. Historien i sig selv er interessant, men instruktøren Marcos Zurinaga formår at spolere ethvert dramatisk optrin. I tilbageblik følger vi den 31 årige lærer Ricardo (Naim Thomas), da han søger at opklare de mystiske omstændigheder ved forfatteren Federico Garcia Lorcas død. Som dreng mødte Ricardo den store poet efter opførslen af et af hans værker, og det satte sig uudslettelige spor hos den dengang 13 årige purk. Hans familie flygtede til USA og nu mange år senere vil Ricardo, på trods af sin faders advarelser, tilbage til Spanien og undersøge sin helts død. At Lorca var til mænd, er stort set uudtalt i filmen, og selvom hans interesse for den smukke unge Ricardo, er et vink med en vognstang, er filmen fra start til slut underligt uforløst. Man er i tvivl om hvad historien egentlig vil fortælle.
Hvem, hvor og hvorfor blev Lorca myrdet?
Blev Lorca myrdet fordi han var homoseksuel, avantgardekunstner, eller samfundskritiker? Eller handler filmen om Ricardos latente homoseksualitet? Næh, for på Ricardos rejse til Spanien for at opklare - ja, opklare hvad - møder og forelsker han sig i søsteren til en død skolekammarat. En ven der meget dramatisk blev skudt af Francos nationalistiske oprørere, og døde i Ricardos arme. Ricardo er selvfølgelig stadig tynget af skyld og så har filmen pludselig udvidet sig med en ekstra handlingstråd. Ikke nok med at handlingen er særdeles forvirrende og det ene tilbageblik afløser det næste, uforklaret og med en sand tidsmaskinehastighed. Skuespillet er forfærdeligt. Andy Garcia, som poeten, er en glinsende aseksuel nikkedukke med brune dådyrøjne. Han er fåmælt, vel for at fremstå mystisk, men det irriterer mere end det pirrer. Naim Thomas - whoever that is - som Ricardo, er intetsigende og glemt før lyset blændes op. Ikke engang Jeroen Krabbé, som plejer at spille sine slikkede roller med en vis overbevisning, har noget at byde på.
På den yhyre voluminøse og platte lydside gentages det samme digt om døden i Granada og alt i alt er Death in Granada en rigtig dårlig film.
19/11-2018
