tilpas morsom
3.0
Stjernebesat og velspillet romantisk komedie, der er en satirisk kommentar til alt den fokus, der i Hollywood lægges på kommerciel succes, samt en velbevarelse af de store stjernes præsentable ydre. At American’s Sweethearts selv er en del af pengemaskinen, som den netop så charmerende kritiserer, er så en anden sag. Skuespillerne er veloplagte, især Cathrine Zeta-Jones er irriterende god som den selvoptagede storstjerne med hyklerisk, forfængelig og krukket opførsel. John Cusack har altid været en af mine favoritter, selv om han kører den lidt for meget hjem på rutinen her. Hvis i vil se ham i absolut topform, så er Stephen Frears’ High Fidelity (eller Armitages Grosse Point Blanck) det bedste valg.
Instruktøren Joe Roth har med nogenlunde succes omsat Billy Crystals manuskript til en sammenhængende film, hvor man aldrig rigtig kommer til at kede sig. American’s Sweethearts er selvfølgelig ligeså forudsigelig som George Bush’s offentlige udtalelser, men man underholdes også upåklageligt, da humøret er højt og ambitionerne overskuelige.

11/10-2004