80'erne Når De Var Værst
4.0
Anden Howard rammes af en stråle fra jorden og suges væk fra sin egen planet og ned til menneskene. Her må han redde menneskeheden fra en invasion af stygge aliens.
”Howard The Duck” er 80’erne når de var værst på den sjove måde. Hele konceptet bag denne produktion, er måske så tåbelig som det kommer og den er proppet til randen med scener man kun kan kalde lattervækkende, særligt af de forkerte grunde (også selv om de også skal være sjove på den rigtige måde).
Ikke desto mindre er den altså dybt underholdende på en rigtigt kitsch’et måde, som det er svært ikke at holde af, for mig i hvert fald (måske fordi jeg også så den ”dengang”). Ideen bygger på en tegnserie af Steve Gerber, som læsere ad DC superhelte-serier måske kender. Tegneserien om anden Howard var dog, hvis jeg husker rigtigt (læste den som barn) langt mere satirisk og provokerende, end den her lidt familievenlige eventyrkomedie der er kommet ud af det hele.
Handlingen er noget stygt pjat, men hvem gider gå op i det i en film om en lurvet, talende og fremmedgjort and, der er fyldt med sure paroler og næsten har lyst til sex med Lea Thompson (eller det var vist omvendt ;o). Ja, vi er derude og det er lige så uskyldigt grotesk som det lyder.
George ”Star Wars” Lucas har været med som producent og det ses, det er ikke fordi der er sparet på noget af filmen har fejlet, pengene var der så rigeligt, hvad der også gjorde at filmen blev en enorm økonomisk fiasko i sin tid (siden har den vel lidt levet sit egent liv som kultfilm).
Effekterne er faktisk rigtigt gode (for sin tid), hvis man ser bort fra det lidt kedelige kostume som forskellige skuespillere skal udfylde til rollen som forvokset and. Særligt monstret til slut, der er levendegjort ved hjælp af stop-motion, er slet ikke nogen dårlig effekt og det er tillige en af filmens morsomste og mest tempofyldte scener.
Tim Robbins der senere skulle gå hen og blive en anerkendt karakterskuespiller, og også få succes som instruktør med filmen ”Dead Man Walking”, ses i en stor birolle, der ikke ligefrem bidrager til forståelsen af hans senere fremgang.
”Howard The Duck” er 80’erne når de var værst på den sjove måde. Hele konceptet bag denne produktion, er måske så tåbelig som det kommer og den er proppet til randen med scener man kun kan kalde lattervækkende, særligt af de forkerte grunde (også selv om de også skal være sjove på den rigtige måde).
Ikke desto mindre er den altså dybt underholdende på en rigtigt kitsch’et måde, som det er svært ikke at holde af, for mig i hvert fald (måske fordi jeg også så den ”dengang”). Ideen bygger på en tegnserie af Steve Gerber, som læsere ad DC superhelte-serier måske kender. Tegneserien om anden Howard var dog, hvis jeg husker rigtigt (læste den som barn) langt mere satirisk og provokerende, end den her lidt familievenlige eventyrkomedie der er kommet ud af det hele.
Handlingen er noget stygt pjat, men hvem gider gå op i det i en film om en lurvet, talende og fremmedgjort and, der er fyldt med sure paroler og næsten har lyst til sex med Lea Thompson (eller det var vist omvendt ;o). Ja, vi er derude og det er lige så uskyldigt grotesk som det lyder.
George ”Star Wars” Lucas har været med som producent og det ses, det er ikke fordi der er sparet på noget af filmen har fejlet, pengene var der så rigeligt, hvad der også gjorde at filmen blev en enorm økonomisk fiasko i sin tid (siden har den vel lidt levet sit egent liv som kultfilm).
Effekterne er faktisk rigtigt gode (for sin tid), hvis man ser bort fra det lidt kedelige kostume som forskellige skuespillere skal udfylde til rollen som forvokset and. Særligt monstret til slut, der er levendegjort ved hjælp af stop-motion, er slet ikke nogen dårlig effekt og det er tillige en af filmens morsomste og mest tempofyldte scener.
Tim Robbins der senere skulle gå hen og blive en anerkendt karakterskuespiller, og også få succes som instruktør med filmen ”Dead Man Walking”, ses i en stor birolle, der ikke ligefrem bidrager til forståelsen af hans senere fremgang.
14/10-2004
