Enjoy The Ride
3.0
To brødre (Zahn, Walker) er på vej tværs over USA. På vejen laver de en joke med en trucker, det kommer de meget snart til at fortryde.
Instruktør Dahl har efterhånden været med en del år, men uden at opnå den helt store succes, selv om hans anden film, den ofte meget roste ”Red Rock West” der må betegnes som en noir-thriller tegnede lovende og flere af hans efterfølgende film også har vist gode takter med en god blanding af underholdning og publikums appeal og et forsøg på mere lidt mere dybde end den gængse Hollywood film, uden at han dog nogensinde har lavet ”Filmen".
Med ”Roadkill” der også er kendt under navnet ”Joy Ride” (den version jeg så blev kaldt ”Roadkill”), er det som om han har sluppet de mere lovende takter og går direkte efter guldet og succesen, med en fortælling der er mere ligeud af landevejen (en joke) og kommerciel. Det kunne såmænd være okay, for historien og rammerne for god spænding er tilstede, også selv om forfatterne bag tydeligt skylder en stor tak til Steven Spielberg’s ”Duel” og senere film som ”The Hitcher” og ”Breakdown”.
Desværre er det hverken lykkes for forfatterne eller Dahl at omsætte dette til en virkelig spændende film, der kan måle sig med sine forbilleder, ideerne er ganske enkelt for svage i et ellers på papiret godt plot.
Så ”Roadkill” er ikke blevet til andet end en typisk metervare, der minder for meget om de mange ungdomsgysere vi har set alt for mange af de senere år (selv om den indrømmet hæver sig over gennemsnittet af den genre).
Teknisk er den udmærket lavet, skuespillerne gør også hvad de skal, uden at hæve filmen (selv om jeg har en svaghed for Zahn som skuespiller), den har momentvis god spænding (som den desværre ofte ikke udnytter godt nok). Men for mange klicheer og en for overfladisk behandling af historien, sammen med de svagt benyttede ideer, gør denne til en hurtigt glemt omgang tidsfordriv (eller spild af liv ville nogen måske sige).
Instruktør Dahl har efterhånden været med en del år, men uden at opnå den helt store succes, selv om hans anden film, den ofte meget roste ”Red Rock West” der må betegnes som en noir-thriller tegnede lovende og flere af hans efterfølgende film også har vist gode takter med en god blanding af underholdning og publikums appeal og et forsøg på mere lidt mere dybde end den gængse Hollywood film, uden at han dog nogensinde har lavet ”Filmen".
Med ”Roadkill” der også er kendt under navnet ”Joy Ride” (den version jeg så blev kaldt ”Roadkill”), er det som om han har sluppet de mere lovende takter og går direkte efter guldet og succesen, med en fortælling der er mere ligeud af landevejen (en joke) og kommerciel. Det kunne såmænd være okay, for historien og rammerne for god spænding er tilstede, også selv om forfatterne bag tydeligt skylder en stor tak til Steven Spielberg’s ”Duel” og senere film som ”The Hitcher” og ”Breakdown”.
Desværre er det hverken lykkes for forfatterne eller Dahl at omsætte dette til en virkelig spændende film, der kan måle sig med sine forbilleder, ideerne er ganske enkelt for svage i et ellers på papiret godt plot.
Så ”Roadkill” er ikke blevet til andet end en typisk metervare, der minder for meget om de mange ungdomsgysere vi har set alt for mange af de senere år (selv om den indrømmet hæver sig over gennemsnittet af den genre).
Teknisk er den udmærket lavet, skuespillerne gør også hvad de skal, uden at hæve filmen (selv om jeg har en svaghed for Zahn som skuespiller), den har momentvis god spænding (som den desværre ofte ikke udnytter godt nok). Men for mange klicheer og en for overfladisk behandling af historien, sammen med de svagt benyttede ideer, gør denne til en hurtigt glemt omgang tidsfordriv (eller spild af liv ville nogen måske sige).
16/10-2004
