Konservative blodbad rykker!

Nicolaj Arcel har ikke direkte turdet fortælle historien om 'Det konservative Blodbad' som det udspillede sig 1997/98. Hans abstrakte udlægning rammer dog den mentale stemning så præcis som den udspillede sig mellem Per Stig Møller og lobbyismenetværket Konservativ Fornyelse, at vi her står med noget så sjældent som et medrivende, actionpræget stykke kunst på basis af nogle virkelige begivenheder. Hele den manipulationsmaskine som opstod i kølvandet af det partiinterne opgør er beskrevet med stor autencitet. Rigtig kunst er, når kunstneren tør konfrontere os med væsentlige ting fra virkeligheden vi måske nægter at indse. I dette tilfælde har et sammenspist miljø med farverige korrupte journalister i alle hovedrollerne givet os årets bedste film. Fræk er dog navnligheden mellem virkelighedens Erik Skov-Petersen og 'Peter Schou' i filmen. Kunne man ikke have anonymiseret navnet en kende mere? Og Midterpartiets logo som er det konservative partis reklamebureaus - blot vendt 180 grader!