Nu Må De Altså Stoppe...

1.0
Ynkelig forlagsredaktør (Larsen) lader sig udnytte af alle, tør ikke sige fra og er tæt på at ende sammen med kvinden Bolette (Joof), selv om han er forelsket i Emilie (Støvelbæk).

Endnu en af de hersens danske komedier, om et menneske der prøver at få styr på sin tilværelse og som i et eventyr, må så grueligt meget igennem før det kan ende lykkeligt.

Vi har set en del af dem de sidste par år, og for mange hvis man spørger mig, og de bliver svagere og svagere. Den her skraber bunden med sine karikerede og disparate karakterer, der er ualmindeligt søgte og tillige svagt skrevet, og med en ligegyldig og dårlig handling, som på alle måder også er en ren kliche i disse film, hvor vi skal have et strejf af socialrealisme midt i en tynd omgang komik.

Ja, man kunne ud fra filmens exceptionelle elendige titel frygte det værste og det er lige hvad man får. Jeg kan kun sige, at nu må det altså stoppe, de danske filmskabere, der vil lave noget der er sjovt, må altså til at få nye og mere originale ideer, eller blot lave noget der i det mindste er sjovt og værd at ofre tid på.
Humørkort-stativ-sælgerens søn