Jailhouse Rock 'N' Knock
3.0
Verdensmesteren i sværvægtsboksning (Rhames) sættes i fængsel for voldtægt af en ung kvinde. I fængslet må han, for at bevise sit værd, bokse en arrangeret kamp mod boksemesteren (Snipes) indenfor murene.
Det er snart mange år siden at Hill, der engang var kendt for en af de solide actioninstruktører, har begået en god film. ”Undisputed” er måske hverken et mesterværk, endsige et virkelig god film, men den er alligevel heller ikke helt ueffen.
Historien, der jo tydeligt er inspireret af Mike Tyson’s voldtægtsdom, fortælles meget direkte og ”in-your-face” (som var det en Don Siegel film), uden at bruge en masse tid på en bunke unødige forklaringer eller ligegyldige moraler.
Den er næsten renset for alle de typiske fængselsklicheer, som man ellers ville have troet var at finde her, men det er de ikke og det klæder historien. Personerne er heller ikke ensidige dumme svin eller det omvendte, de har både sympatiske og usympatiske sider. Persontegningen kunne måske have været dybere, for at give dem mere tyngde, men de fungerer i al deres enkelhed godt.
Så er man til en rå, til tider spændende og på det tekniske område, fint produceret lille boksefilm, hvor de tunge drenge slås for at se hvem der er den virkelige mester og hvem der må nøjes med at kalde sig det, uden nogen former for irriterende filosofier om rigtigt og forkert, så er ”Undisputed” ikke et dårligt valg.
Både Rhames og Snipes er ligeledes gode valg til de bærende hovedroller, mens gamle Falk gør et fint stykke arbejde som fangen der sidder på magten.
Tæt på den ene stjerne mere.

21/10-2004