Fremragende Spænding

5.0
En specialkommando skal under anden verdenskrig befri en amerikansk general, der sidder fanget i en uindtagelig borg, også kendt som Ørneborgen, i de østrigske alper.

Actionspækket og fængslende thriller, der rammer en særdeles god stemning og fortællestil. Måske lidt kunstig i visse scener (få) og nogen personlig film kan det ikke kaldes, mens der ikke skal tænkes over karaktererne. Eastwood er blot en dræbermaskine og den fordrukne karakterskuespiller Burton, gør hvad han kan for at virke overbevisende.

Men det er også fint nok, for historien er godt skruet sammen, med sans for suspense i den dybt overraskende handling, i en fint produceret film hvor der ellers ikke er sparet på noget for at underholde.

Der er flere gode actionscener og hele vejen er der massere af god spænding i plottet. Så kan man tåle sådanne stort opsatte og kommercielle underholdningsfilm, så er den her en af de bedste i sin genre ifølge mig.

Bygget på en historie af forfatteren Alistair Maclean.
Ørneborgen