Fauli, Misforstået Geni?

Svindleren Alex (Frödin) udgiver sig for Greve af Læsnæsholm.

Fauli har før denne spillefilmsdebut skabt en række originale kortfilm, hvor han viser en stor sans for underfundig komik, ofte i en verden befolket af særprægede små personligheder, som Fauli altid har vist stor empati for.

Så med et manuskript af Anders Thomas Jensen, der ligeledes har udvist stor kreativ sans i sine historier, der næsten altid er fyldt med skarptslebne dialoger, kan man godt tillade sig at have store forventninger.

Desværre skuffer ”Grev Axel” fælt. Den bliver aldrig sådan rigtig morsom eller underholdende. Kun i korte glimt eller meget små perioder, lykkes det den at ramme den nerve som der burde have været der i hele filmen.

En af filmens ellers gode ideer er, at Frödin snakker i et moderne sprog og tænker som et nutidigt menneske, mens alle andre opfører sig og snakker (sådan nogenlunde i hvert fald) som mennesker fra den periode de stammer fra, selvfølgelig med et komisk tvist. Dette kunne og burde have givet en sjov kontrast og et fint modspil, der kunne være brugt til flere gode formål (såsom morsomme og kritiske kommentarer til vore dages samfund og en god omgang satirisk komedie), men det er som om det aldrig rigtigt udnyttes til noget særligt og i hvert fald langt fra optimalt. Jeg må faktisk undrer mig over, at to ellers talentfulde filmskabere som A. T. Jensen og Fauli ikke får mere ud af et sådant påfund.

Selve historien er der intet særligt ved, det er i bund og grund en svindlerkomedie, men det er i filmens persongalleri man forventer at Fauli gør sig bemærket, men de rammer som Jensen og Fauli selv har sat op, de udnyttes ofte kun svagt og historien kommer til at virke stillestående og langstrakt.

Nuvel, der er et par gode grin og respekt for Frödin, han gør det godt, men som helhed fungerer filmen ikke og kan kun kaldes en stor skuffelse.