midlertidig kommentar

6.0
Forlod for et par timer siden biografen efter at have overværet Shyamalans seneste film, og snak om at føle sig privilegeret! På trods af, at The Village er hans mest udskældte og velsagtens også svageste film, så viser det en Shyamalan, der filmisk modnes og tør være noget der ligner subtil kontroversiel. Jeg vil ikke skrive et langt indlæg om The Village nu, jeg føler filmen er alt for kompleks for mig til at kunne skrive noget fyldestgørende om den efter bare et syn. Så jeg vil vente til jeg har set den nogle flere gange (for det kommer jeg til!). Jamen hvorfor så skrive dette overflødige indlæg? Tja, min glæde efter at have set filmen er så ekstatisk, at jeg ikke kunne vente med at uddele topkarakter. For selvom The Village har et lidt søgt plot og nogle enkelte fejltrin (som man måske ikke havde forventet af en mester som Shyamalan), så er den alligevel så smuk og dybfølt rørende, at den virkelig bliver uforglemmelig. Samfundskritisk og lettere misantropisk, en anderledes Shyamalan. Hvor ville jeg dog gerne sætte ord på denne følelse, som retfærdiggøre de seks yderst velfortjente stjerner, men det kan jeg bare ikke. Endnu et mesterværk fra Shyamalan, der absolut er en af mine topfavoritter!

Force : Lad diskussionen begynde ;-)
The Village