under tv-serie niveau
1.0
Instruktøren James Wongs tidligere bedrift var den habilt underholdende Final Destination, der måske ikke bød på opsigtsvækkende opfindsomhed, men alligevel var et frisk pust i den forslidte ungdomsgyser-genre. Hans forsøg med en science fiction film har affødt en af de sidste mange års mest gang forvrøvlede, rodede og usammenhængende Matrix-afkog, der kun huskes for dens fordummende og absolut talentløse iscenesættelse.
Historien om de flere ensartede universer besidder ingen facetter eller nogen form for gennemtænkning, hvorved man allerede er stået af ved filmens præmis. Hvis man så ville blive underholdt bare nogenlunde, så kunne man måske acceptere det (ekstrem) søgte plot med uendelige huller og forklaringsproblemer, men her svigter The One også noget så grusomt. Den ene uinspirerende actionklimaks følger det næste, uden at man som publikum på noget tidspunkt (gider) engagere sig. Dette kan også skyldes de forspildte (men pengefikserede) skuespillerkræfter, hvor den ellers så imponerende Jet Li leder an med en forfærdelig præstation af de største. Sympatiske og seværdige folk som Delroy Lindo og Jason Statham burde skamme sig, hele vejen til banken.
Effekterne er middelmådige, hvorved de mange actionscener bliver både kedelige og uophidsende. De mange slåskampe er så trivielt iscenesat, at de på ingen måder kan løfte filmen. Værst af alt er dog den ekstreme overeksponerede rockmusik, der ødelægger de meget få (utilsigtede, velsagtens) tiltag til spænding. I stedet for at være blæret medfortæller, der kunne bibringe lidt gejst, er det tåkrummende elendigt.
Undgå dette makværk, det er et uoriginalt og dybt kommercielt produkt af den mest pinlige skuffe. Force, jeg kan nu fuldt ud forstå, hvordan du må have haft det efter at have overværet en Bay-film.
Historien om de flere ensartede universer besidder ingen facetter eller nogen form for gennemtænkning, hvorved man allerede er stået af ved filmens præmis. Hvis man så ville blive underholdt bare nogenlunde, så kunne man måske acceptere det (ekstrem) søgte plot med uendelige huller og forklaringsproblemer, men her svigter The One også noget så grusomt. Den ene uinspirerende actionklimaks følger det næste, uden at man som publikum på noget tidspunkt (gider) engagere sig. Dette kan også skyldes de forspildte (men pengefikserede) skuespillerkræfter, hvor den ellers så imponerende Jet Li leder an med en forfærdelig præstation af de største. Sympatiske og seværdige folk som Delroy Lindo og Jason Statham burde skamme sig, hele vejen til banken.
Effekterne er middelmådige, hvorved de mange actionscener bliver både kedelige og uophidsende. De mange slåskampe er så trivielt iscenesat, at de på ingen måder kan løfte filmen. Værst af alt er dog den ekstreme overeksponerede rockmusik, der ødelægger de meget få (utilsigtede, velsagtens) tiltag til spænding. I stedet for at være blæret medfortæller, der kunne bibringe lidt gejst, er det tåkrummende elendigt.
Undgå dette makværk, det er et uoriginalt og dybt kommercielt produkt af den mest pinlige skuffe. Force, jeg kan nu fuldt ud forstå, hvordan du må have haft det efter at have overværet en Bay-film.
25/10-2004
