- Hvem? -

Med den biografiske film ”Pollock” har Ed Harris fået sin ilddåb i instruktørsædet, og selvom debuten er fornem, er filmen om den amerikanske ekspressionist, Jackson Pollock, en noget træg forestilling.

Ingen tvivl om at Harris har lagt både sjæl og talent i sit projekt, men desværre er afstanden til vor hovedperson alt for stor, og det bevirker, at man har svært ved at interessere sig for ham og investere sine følelser - hvad enten vi snakker medynk eller aversion.

Kedeligt er et hårdt ord at bruge, for filmen besidder bestemt sine bevægende øjeblikke, og det gode skuespil gør underværker, men alligevel forekommer det en både mat og udramatisk.

Hvad der så naturligvis er helt i orden er, at Harris bevidst har valgt at undgå det store melodrama, og i stedet fremstillet denne menneskelige skildring afdæmpet og stilfærdigt. Det er flot fortalt og der er noget æstetisk over Harris’ instruktion, hvilket jo må siges at være ganske passende i en sådan film. Der er bestemt mange vellykkede fotograferinger, bl.a. i malescenerne, hvor man får lov til at se kunstneren i aktion - her får man noget af den intensitet, der savnes i resten af filmen.

Så selvom ”Pollock” er lavet med en åbenlys ildhu, er den samtidig blevet offer for en ligeså åbenlyst uinteressant historie. Og det må siges at være ganske fatalt for en biografisk film.