The Cop Show
4.0
De to ulige strømere, Starsky (Stiller) og Hutch (Wilson) tvinges til at arbejde sammen om at fange en narkobaron (Vaughn).
Egentlig er denne parodi på 70’er Tv-serien af samme navn (en typisk, men vist nok ret kvalitativt 70’er politi-serie, som jeg så som barn. Man vi var nogle stykker der elskede bilen, en Ford Gran Torino) en rigtig tynd omgang. Men Stiller (jeg må atter engang understrege, jeg elsker når han danser) og Wilson’s samspil er så charmerende og filmens humor så ”laid back” og behagelig, at jeg følte mig i kanon godt selskab i den tid den varede.
Jeg sad med følelsen af, at de virkelig har nydt at lave denne her, særligt de to hovedpersoner virker som de nyder hinandens selskab (de har jo også lavet en del film sammen efterhånden, det er der vel en grund til), og jeg vil gætte på at det er det der har smittet af på hele produktionen.
Deres roller er en gentagelse af hvad vi har set før, og som sådan er de meget typecastet (hvis det er det her man har søgt). Stiller er den lidt stive type, der følger reglerne, mens Wilson er den ”carefree” personlighed, der lever livet. Vi har set dem mange gange før som sådanne karakterer, men de gør det stadig med overbevisning og glød. Jeg vil slet ikke fremhæve den ene frem for den anden, de er begge bare gode.
Der er medgivet ikke meget action, eller så mange vanvittige og totalt skøre komiske optrin som man ville have forventet (men humoren er hele tiden til stede), men jeg kunne bare ikke kede mig til denne sammenkomst, fyldt med sjove karikaturer på 70’ernes enormt grimme mode. Det er totalt kitsch uden at være ægte, for jeg vil ærlig talt ikke give instruktør Phillips skylden for at ramme en realistisk tone. Men da det er en genreparodi mere end en genindspilning, er det som det skal være, og han rammer godt en fin sindsstemning mellem skuespillerne i en konventionel, men alligevel god produktion.
Vi får naturligvis også en del musik fra dengang, de er helt morsomme at høre og nå ja, så er der jo lige trekanten :o), den skal vi ikke glemme, jeg fandt den i hvert fald skæg, selv om vi næsten intet ser (hvad vi vel heller ikke skal i sådan en film her).
Egentlig er denne parodi på 70’er Tv-serien af samme navn (en typisk, men vist nok ret kvalitativt 70’er politi-serie, som jeg så som barn. Man vi var nogle stykker der elskede bilen, en Ford Gran Torino) en rigtig tynd omgang. Men Stiller (jeg må atter engang understrege, jeg elsker når han danser) og Wilson’s samspil er så charmerende og filmens humor så ”laid back” og behagelig, at jeg følte mig i kanon godt selskab i den tid den varede.
Jeg sad med følelsen af, at de virkelig har nydt at lave denne her, særligt de to hovedpersoner virker som de nyder hinandens selskab (de har jo også lavet en del film sammen efterhånden, det er der vel en grund til), og jeg vil gætte på at det er det der har smittet af på hele produktionen.
Deres roller er en gentagelse af hvad vi har set før, og som sådan er de meget typecastet (hvis det er det her man har søgt). Stiller er den lidt stive type, der følger reglerne, mens Wilson er den ”carefree” personlighed, der lever livet. Vi har set dem mange gange før som sådanne karakterer, men de gør det stadig med overbevisning og glød. Jeg vil slet ikke fremhæve den ene frem for den anden, de er begge bare gode.
Der er medgivet ikke meget action, eller så mange vanvittige og totalt skøre komiske optrin som man ville have forventet (men humoren er hele tiden til stede), men jeg kunne bare ikke kede mig til denne sammenkomst, fyldt med sjove karikaturer på 70’ernes enormt grimme mode. Det er totalt kitsch uden at være ægte, for jeg vil ærlig talt ikke give instruktør Phillips skylden for at ramme en realistisk tone. Men da det er en genreparodi mere end en genindspilning, er det som det skal være, og han rammer godt en fin sindsstemning mellem skuespillerne i en konventionel, men alligevel god produktion.
Vi får naturligvis også en del musik fra dengang, de er helt morsomme at høre og nå ja, så er der jo lige trekanten :o), den skal vi ikke glemme, jeg fandt den i hvert fald skæg, selv om vi næsten intet ser (hvad vi vel heller ikke skal i sådan en film her).
28/10-2004
