- Grønt gensyn -
4.0
Den grønne trold og det rapkæftede æsel er tilbage i en 2’er, som der har været kolossale forventninger til ovenpå etterens status som kæmpesucces og folkeeje.
Og med de hårde, ja nærmest urimelige, odds i mente må dette siges at være en absolut vellykket opfølger. Gnisten er bestemt ikke gået tabt, for også denne gang bydes der på forrygende underholdning og et væld af morsomheder. Den skarpe humor kombineres med en udsøgt opfindsomhed, der fortsat må siges at være topklasse og af noget bedste set i genren. Hvor vi før fik en parodi på eventyrgenren, er det denne gang endvidere Hollywood, der står for skud, og de mange sjove filmreferencer vækker stor begejstring hos en filmelsker (såsom undertegnede).
Tempoet er igen forrygende, og det er frydefuldt og professionelt skruet sammen. De utallige vittige replikker fyres af på stribe, og der er mange guldkorn, når Myers og Murphy igen lægger veloplagt stemme til. Flere nye navne er kommet til på rollelisten, og Banderas gør det godt i den selvironiske rolle som bestøvlet kat, mens Cleese ligeledes er et godt valg som konge og Fionas far.
Der hvor denne efterfølger falmer en smule i forhold den første af filmene, er i dens lidt proppede struktur, i og med der denne gang er lidt mere tryk på og flere bolde i luften. Den administrer det fint og bliver på intet tidspunkt direkte forcerende, men det betyder dog også, at den velfunderede enkelhed fra etteren, frafalder lidt. Budgettet er jo forståeligt nok vokset siden sidst, men det lader bare til, at producenterne har haft deres hænder lige lovlig langt nede i pengekassen et par gange og fyldt en anelse mere på end nødvendigt. Den første ”Shrek”-film står jo som et glimrende eksempel på, at det netop ikke behøves være så pokkers spektakulært for at være godt.
Men godt det er det nu, og ”Shrek 2” har alle de fornødne kvaliteter for at være en skøn oplevelse. Den har taget godt ved lære af sin forgænger og tilfører samtidig universet noget nyt og spændende. Med andre ord er den alt det, man havde turdet håbe på.
Og med de hårde, ja nærmest urimelige, odds i mente må dette siges at være en absolut vellykket opfølger. Gnisten er bestemt ikke gået tabt, for også denne gang bydes der på forrygende underholdning og et væld af morsomheder. Den skarpe humor kombineres med en udsøgt opfindsomhed, der fortsat må siges at være topklasse og af noget bedste set i genren. Hvor vi før fik en parodi på eventyrgenren, er det denne gang endvidere Hollywood, der står for skud, og de mange sjove filmreferencer vækker stor begejstring hos en filmelsker (såsom undertegnede).
Tempoet er igen forrygende, og det er frydefuldt og professionelt skruet sammen. De utallige vittige replikker fyres af på stribe, og der er mange guldkorn, når Myers og Murphy igen lægger veloplagt stemme til. Flere nye navne er kommet til på rollelisten, og Banderas gør det godt i den selvironiske rolle som bestøvlet kat, mens Cleese ligeledes er et godt valg som konge og Fionas far.
Der hvor denne efterfølger falmer en smule i forhold den første af filmene, er i dens lidt proppede struktur, i og med der denne gang er lidt mere tryk på og flere bolde i luften. Den administrer det fint og bliver på intet tidspunkt direkte forcerende, men det betyder dog også, at den velfunderede enkelhed fra etteren, frafalder lidt. Budgettet er jo forståeligt nok vokset siden sidst, men det lader bare til, at producenterne har haft deres hænder lige lovlig langt nede i pengekassen et par gange og fyldt en anelse mere på end nødvendigt. Den første ”Shrek”-film står jo som et glimrende eksempel på, at det netop ikke behøves være så pokkers spektakulært for at være godt.
Men godt det er det nu, og ”Shrek 2” har alle de fornødne kvaliteter for at være en skøn oplevelse. Den har taget godt ved lære af sin forgænger og tilfører samtidig universet noget nyt og spændende. Med andre ord er den alt det, man havde turdet håbe på.
05/01-2005
