- For gud ved hvilken gang -

”Along Came Polly” er på mange måder, hvad man kan forvente. Altså en film hvor de sjove indfald veksler med indsmigrende romantik. Det er jo nok også derfor genren hedder romantisk komedie, men det ændrer bare ikke ved, at man har set det hele alt for mange gange før, og netop derfor er denne genre også den mest ensporede af slagsen for tiden.

Stiller ses i en for ham typisk rolle, og selvom han kan være god afdæmpet (som er tilfældet her), er han nu engang endnu bedre og sjovere i tøjleløs udgave. Aniston er mere sød end sjov, mens Phillip Seymour Hoffman til gengæld er vanvittig sjov i en morsom rolle som falleret barnestjerne.

Positivt er, at det hele er fermt lavet, og de mange klicheer overskygges af og til af et vittigt manuskript. Historien bliver aldrig kedelig, fordi der heldigvis er lagt en anelse mere vægt på komikken end på romantikken. Alligevel kan man ikke lade være med at spekulere på, hvornår denne rekordtidligt udslidte genre, bringer noget nyt på bane eller i det mindste vover pelsen en smule, frem for at satse på absolut laveste fællesnævner hver evig eneste gang.