- Mord før solopgang -
4.0
Der skal ikke lægges skjul på, at ”Collateral” er en anderledes Michael Mann-film. Både i form og indhold men desværre også kvalitetsmæssigt.
Michael Mann er bestemt ikke uvant med thrillergenren, tværtimod, han raffinerede genren med den gennemarbejdede ”The Insider” efter at have genopfundet selv samme genre tidligere med ”Heat”. Også denne gang arbejder han med thrilleren i en ny form – nemlig den traditionelle. Og det er på mange måder ærgerligt, da Mann med sin autodidakte stil virker lidt malplaceret i noget så ordinært som dette, for det er "Collateral" dog trods alt.
Det hele er mere enkelt lavet og føles væsentligt lettere end Manns tidligere film, og man savner lidt mere substans i den lidt tamme historie. Men når det så er sagt, er ”Collateral” også en svært fascinerende thriller, der hen ad vejen viser sig at være knap så ordinær som først antaget. Michael Mann er fortsat original hvad stemningen angår, og i denne tegnes et spændende nattebillede af Los Angeles, som virker dragende efter hensigten.
På samme måde er instruktionen også spændende, og Manns kameraarbejde er nok engang flot og begavet. Den lidt rå og mørke stil passer fint i filmens billede, og i en scene på en natklub rammer Mann perfekt en farvekontrast i neonlyset og dermed også kontrasten mellem vores to hovedpersoners liv. Flot.
Cruises debut som skurk er ikke mislykket, men man savner lidt mere ondskab i ham, og selvom han er tilpas kold, som en lejemorder bør være, så er han ikke desto mindre uinteressant, og der er ganske enkelt ikke arbejdet nok med karakteren. Til gengæld overrasker Foxx positivt i den anden rolle som den hårdt prøvede taxachauffør. Han er en nydelse afdæmpet.
Filmen bliver først spændende i slutfasen, men det gør nu ikke så meget, for vores to hovedpersoners indbyrdes forhold er spændende nok i sig selv, selvom historien godt kunne være bedre og mere facetteret. Alligevel forbliver filmen fascinerende, fordi den er instrueret med et falkeblik. Som sagt er vi et stykke fra niveauet i Manns tidligere værker, men omvendt er denne mindst lige så god, som så mange andre ”jævnbyrdige” på markedet. Alligevel skal ”Collateral” skal ses uafhængig af sin instruktør, for her er et navn, der forpligter, og i dette tilfælde desværre, en smule for meget.
Michael Mann er bestemt ikke uvant med thrillergenren, tværtimod, han raffinerede genren med den gennemarbejdede ”The Insider” efter at have genopfundet selv samme genre tidligere med ”Heat”. Også denne gang arbejder han med thrilleren i en ny form – nemlig den traditionelle. Og det er på mange måder ærgerligt, da Mann med sin autodidakte stil virker lidt malplaceret i noget så ordinært som dette, for det er "Collateral" dog trods alt.
Det hele er mere enkelt lavet og føles væsentligt lettere end Manns tidligere film, og man savner lidt mere substans i den lidt tamme historie. Men når det så er sagt, er ”Collateral” også en svært fascinerende thriller, der hen ad vejen viser sig at være knap så ordinær som først antaget. Michael Mann er fortsat original hvad stemningen angår, og i denne tegnes et spændende nattebillede af Los Angeles, som virker dragende efter hensigten.
På samme måde er instruktionen også spændende, og Manns kameraarbejde er nok engang flot og begavet. Den lidt rå og mørke stil passer fint i filmens billede, og i en scene på en natklub rammer Mann perfekt en farvekontrast i neonlyset og dermed også kontrasten mellem vores to hovedpersoners liv. Flot.
Cruises debut som skurk er ikke mislykket, men man savner lidt mere ondskab i ham, og selvom han er tilpas kold, som en lejemorder bør være, så er han ikke desto mindre uinteressant, og der er ganske enkelt ikke arbejdet nok med karakteren. Til gengæld overrasker Foxx positivt i den anden rolle som den hårdt prøvede taxachauffør. Han er en nydelse afdæmpet.
Filmen bliver først spændende i slutfasen, men det gør nu ikke så meget, for vores to hovedpersoners indbyrdes forhold er spændende nok i sig selv, selvom historien godt kunne være bedre og mere facetteret. Alligevel forbliver filmen fascinerende, fordi den er instrueret med et falkeblik. Som sagt er vi et stykke fra niveauet i Manns tidligere værker, men omvendt er denne mindst lige så god, som så mange andre ”jævnbyrdige” på markedet. Alligevel skal ”Collateral” skal ses uafhængig af sin instruktør, for her er et navn, der forpligter, og i dette tilfælde desværre, en smule for meget.
05/01-2005
