©Hollywood i gammel stil©
5.0
"Ærens mark" er en storslået episk fortælling fra en tid, hvor ære var et ord man satte højt, men hvor visse mennesker måtte slås for at få lov til at kæmpe for deres ære.
Historien om det første sorte regiment under den amerikanske borgerkrig er både medrivende og storslået. Filmens historiske aspekt er jo noget som falder godt i Hollywoods smag, hvor man samtidig altid har været glad for temaer som "den lille imod den store" og "imod alle odds". Alt dette indeholder denne film og mere til. Alligevel er den lavet så professionelt og indeholder en billedside, der er så flot og storslået, at man ikke kan lade være med at lade sig rive mig. Jeg kunne ihvertfald ikke.
Zwick har formået at sammensætte den helt rette cast til denne film. Hvilket iøvrigt mundede ud i en oscar til Denzel Washington for bedste mandlige bi-rolle. Derudover viser Morgan Freeman virkelig sin klasse og selvom man kunne have frygtet, at Broderick ikke kunne bære sin rolle i den her, så viser han sig at være perfekt i rollen som den noget usikre og splejsede oberst og han bliver iøvrigt godt suppleret af Cary Elwes.
Edward Zwick har indimellem formået at give mig nogle rigtig gode film oplevelser. Han laver hollywood film fra "den gamle skole" og der er ikke just noget banebrydende ved historierne.
Alligevel har Edward Zwick en evne til at lave det hele så flot og storslået, at man tager historien til sig. Selv det at se Tom Cruise som wannabe-samurai i "The Last samurai" virker lige pludselig meget mere overkommeligt, når det er Zwick der står bag.
Han har en uforlignelig evne til at lave storslåede film, som også spiller meget på følelserne. Ikke mindst pga. billedsiden, men også pga. det tragiske i de historier han vælger at formidle. For mig er der en hårfin grænse imellem hvornår man kan mærke at tragedien er søgt fra instruktørens side (se: Pearl Harbor og The Patriot) og hvornår man oprigtigt lever sig ind i det, fordi man kan mærke, at det er en del af historien og ikke bare "sat ind" for at score billige point.
Zwick´s "Ærens mark" og "Legendernes tid" samt film som Mann´s "Den sidste mohikaner", Malick´s "Den tynde røde linie" og Darabont´s "En verden udenfor" er for mig perfekte eksempler på storslået underholdning fra Hollywood, når det er bedst.
Historien om det første sorte regiment under den amerikanske borgerkrig er både medrivende og storslået. Filmens historiske aspekt er jo noget som falder godt i Hollywoods smag, hvor man samtidig altid har været glad for temaer som "den lille imod den store" og "imod alle odds". Alt dette indeholder denne film og mere til. Alligevel er den lavet så professionelt og indeholder en billedside, der er så flot og storslået, at man ikke kan lade være med at lade sig rive mig. Jeg kunne ihvertfald ikke.
Zwick har formået at sammensætte den helt rette cast til denne film. Hvilket iøvrigt mundede ud i en oscar til Denzel Washington for bedste mandlige bi-rolle. Derudover viser Morgan Freeman virkelig sin klasse og selvom man kunne have frygtet, at Broderick ikke kunne bære sin rolle i den her, så viser han sig at være perfekt i rollen som den noget usikre og splejsede oberst og han bliver iøvrigt godt suppleret af Cary Elwes.
Edward Zwick har indimellem formået at give mig nogle rigtig gode film oplevelser. Han laver hollywood film fra "den gamle skole" og der er ikke just noget banebrydende ved historierne.
Alligevel har Edward Zwick en evne til at lave det hele så flot og storslået, at man tager historien til sig. Selv det at se Tom Cruise som wannabe-samurai i "The Last samurai" virker lige pludselig meget mere overkommeligt, når det er Zwick der står bag.
Han har en uforlignelig evne til at lave storslåede film, som også spiller meget på følelserne. Ikke mindst pga. billedsiden, men også pga. det tragiske i de historier han vælger at formidle. For mig er der en hårfin grænse imellem hvornår man kan mærke at tragedien er søgt fra instruktørens side (se: Pearl Harbor og The Patriot) og hvornår man oprigtigt lever sig ind i det, fordi man kan mærke, at det er en del af historien og ikke bare "sat ind" for at score billige point.
Zwick´s "Ærens mark" og "Legendernes tid" samt film som Mann´s "Den sidste mohikaner", Malick´s "Den tynde røde linie" og Darabont´s "En verden udenfor" er for mig perfekte eksempler på storslået underholdning fra Hollywood, når det er bedst.
05/01-2005
