©Hård men Barsk©

4.0
Overskriften skulle selvfølgelig understrege, at det ikke just er en film som spreder solskin, men det skal den heller ikke.

Som Thomas allerede har nævnt så er det en vigtig film og den er igen et godt indblik i krigens rædsler. Det der er dens force, er at filmen nærmest fungerer som en beskrivelse af begivenheder, uden at tage stilling.

Der var specielt en scene som rørte mig meget. Nemlig en scene på et hospital, hvor en lille pige grædende er på vej ud, mens vores hovedpersoner får oplyst at hendes forældre er døde og at hun ikke har nogen til at tage sig af hende.
Der er ingen amerikansk heltefigur som træder ind og tager sig af hende og filmen formår således at gøre dybt indtryk på en.

Sammen med "Savior" er det her en af de bedre antikrigsfilm, som jeg har set.
Welcome to Sarajevo