©Uhyggen spreder sig©

(Denne anmeldelse kan samtidig fungere som svar til dig Silverscreen. For mit vedkommende ihvertfald).

Første gang jeg så den fik jeg ikke så meget ud af den. Jeg så den til gengæld også med en ven og allerede fra starten sad vi og småsnakkede. Jeg gav den dog en chance til og anden gang kunne jeg se hvad det var der gjorde denne film så creepy: Stemningen.

Filmen kryber langsomt ind under huden på en uden de helt store chokeffekter og der er samtidig lidt krimi over filmen, som bidrager med lidt mere ubehag for hver gang de to hovedpersoner dykker lidt længere ned i sagen.

Det er præcis sådan en gyser efter min mening skal være. Ikke alt det fis med en morder eller et monster der render rundt og nakker folk på stribe for at score billige point hos publikum på de forudsigelige chokeffekter.

Spoilers følger:

"The Ring" er efter min mening en af de mere uforudsigelige gysere og uhyggen fremstilles uden de helt store dikkedarer og effekter. F.eks. er der i scenen hvor journalisten Reiko ser videobåndet første gang en detalje (en detalje som jeg iøvrigt overså helt første gang jeg så den) hvor man lige efter hun stopper båndet kan se Sadako (Eller hvad hun nu hed) stå bag hende ovre i hjørnet af hytten i sin karakteristiske hvide natkjole og med håret ned foran ansigtet. Der er ikke lagt nogle lydeffekter ind for at give seeren et chok. Hvilket gør det endnu mere creepy.

De bedste gysere er som regel dem der insinuerer meget uden at der nødvendigvis behøver at ske noget og dette mestrer "The Ring". I virkeligheden plejer man jo som regel at ånde lettet op idet at morderen eller "det onde" i det hele taget springer frem. Hvad der derefter sker med personerne er man jo næsten ligeglad med, da uhyggen jo er passeret og vi er ovre passagen, hvor vi måske skal udsættes for chok.

Dog har "The Ring" med slutscenen leveret en af de mest creepy scener jeg nogensinde har set og der forbliver uhyggen i allerhøjeste grad selv efter at "det onde" træder frem. Genialt.
Slutscenen i "The Ring" er sammen med en hospitalsscene i henholdsvis "Eksorcisten III" og "Raising Cain" noget af det mest creepy jeg har set på film.

En slutscene som iøvrigt blev totalt spoleret i det amerikanske remake af "The Ring", da den kære pige blev fremstillet som en Linda Blair agtig ting fra "Eksorcisten". Det der fungerede i den japanske udgave med det enkle har amerikanerne selvfølgelig sørget for udebliver i deres version, fordi de lige skal tage den det skridt videre og det ødelægger stemningen.
F.eks. kunne de ikke nøjes med detaljen hvor man ikke ser Sadako´s ansigt og selv videobåndet skulle indeholde mere "gore" og alt dette er med til at ødelægge stemingen. For slet ikke at nævne den irreterende lorteunge i den amerikanske version, som prøver at se meget mystisk ud som selvfølgelig absolut skal være mere i centrum i historien og den fuldstændig ligegyldige hestescene på båden, som de har suppleret med.

Når vores kvindelige hovedperson i den amerikanske udgave begynder at blive hysterisk, så får hun en krammer og bliver trøstet og får at vide, at det hele nok skal gå.
Når vores kvindelige hovedperson bliver hysterisk i den japanske version, så får hun en flad og får at vide at hun skal tage sig sammen.

Det er et meget godt eksempel på forskellen mellem japansk og amerikansk film.

Derfor er den originale version en af de bedre gysere jeg har set i de sidste 10 år og den amerikanske er..tja....NOT!