Uoriginal underholdning

Filmen Alien vs. Predator, hvor de to voldsomme rumvæsner (begge fra Fox...) møder og bekæmper hinanden har været på tale i årevis, og i tegneserie-verdenen er det snart mange år siden de mødte hinanden. Ja, selv computerspillet om kampen mellem de to monstre er efterhånden ved at samle støv. Ideen var ellers så oplagt, at det er overraskende, at filmen først kommer nu, eftersom de begge arbejder for samme filmselskab. Det kunne man f.eks. også se i slutningen af Predator 2, hvor jægerne fra rummet sandelig har et indtørret hoved fra et alien-monster blandt deres trofæer, da Danny Glover finder ind i deres rumskib i slutningen af filmen.

Normalt er det ikke et godt tegn, når der går lang tid før en planlagt film dukker op, for det betyder oftest, at ingen kunne finde ud af, hvad man skulle gøre med projektet. Det tydede ikke godt for filmen, og min egen skepsis var da også helt i top, da jeg opdagede, at Paul Anderson stod i spidsen for projektet, da han tidligere har begået så tvivlsomme film som Event Horizon og Resident Evil, der slet ikke levede op til potentialet.

Men til min glædelige overraskelse er det hele faktisk ganske underholdende, og det uden at kvadre nogen af de to monstres indbyrdes kontinuitet eller etablerede historie. Når en ny mand får fat på en historie, så sker det ellers tit, at tidligere etablerede fakta hurtigt bliver smidt på møddingen, hvis det står i vejen for de nye planer, men her er det faktisk lykkes ikke at ødelægge noget.

Til gengæld er det hele hamrende uoriginalt. Der er stort set ikke en ide i denne film, der ikke er stjålet med arme og ben fra andre steder. Ideen med at finde et monster frosset ned i indlandsisen, som man derpå prompte tøer op (fordi det er nok slet ikke farligt...) er tyvstålet fra The Thing, mens ideen med en alliance mellem menneskene og en predator (jeg siger det såden for ikke at afsløre for meget) mod aliens kommer fra, tja, Chris Claremont's oprindelige Aliens vs. Predator tegneserie, der efterhånden har et årti på bagen. Derudover er der så blandet godt med inspiration andre steder fra (pyramiden leder f.eks. tankerne hen på The Mummy eller lignende, mens dens skiftende natur minder en del om den ubehagelige Cube).

Men hvor uoriginalt det end er, så ender sammenskuds-retten med at blive ganske attraktiv. Bevares, der er et par ting i plottet, det nok er bedst ikke at forske for meget i. Hvorfor pokker har Predators f.eks. efterladt et tempel fyldt med Aliens, når de er så farlige, og når der er mennesker i nærheden, som de kan bruge til at formere sig med? Eller endnu vigtigere, hvorfor har de slemme Aliens ikke for længst befriet deres dronning fra fangenskab, når det åbenbart er så let for dem, som det bliver vist i denne film? Den slags spørgsmål får man ingen svar på, men det er nu også til at se igennem fingre med, når det nu bare er et påskud for at give de to monstre en kampplads.

Der er også ganske sjove pointer undervejs. F.eks. er Lance Henriksen med som Charles Bishop Weyland, og viser os således hvor Bishop androider fra Aliens og Alien 3 har deres udseende fra - ganske indlysende, når det onde firma i Aliens filmene er Weyland-Yutani.

Det største problem er sådan set, at de ellers så farlige predators faktisk kommer noget til kort overfor de voldsomme Aliens. Mens Predators ser hurtige og smidige ud i deres egne film, så virker de ikke nær så effektive her, hvilket bare gør spørgsmålet om, hvorfor de "leger" med de farligere Aliens endnu mere relevant... Til gengæld er flokken af Aliens holdt i fin stil fra deres film, og man føler helt selvfølgeligt, at man er i tilbage i deres selskab (øh...), for de ligner helt sig selv.

Det er også lidt trist, at man bruger så meget tid på at komme i gang med kampene, når vi nu ved, hvad der skal ske. Man holder det ud som tilskuer, men mest fordi man ved, at rumvæsenernes kamp og menneskenes voldsomme død venter forude...

Det er da fint nok at deres guide har forbehold overfor deres mission, fordi hun forudser problemerne, men det er lidt kikset at spilde tid på hendes skrupler - vi ved jo at menneskene nok skal gå ned i pyramiden, og at hun selvfølgelig nok skal gå med.

Men i sidste ende er det hele nu ganske underholdende og pænt lavet, når bare man ikke forventer mere end der er lagt op til. Selv om det her er overfladist underholdning, så er det nu ganske befriende, at man ikke prætentiøst forsøger, at gøre det hele til mere end det kan bære. Intet forkert i at en film om kampen mellem to arter af rummonstre blot forsøger at underholde og ikke mere. Fans af Aliens filmene vil måske være en anelse skuffede over, at der ikke er mere at komme efter, når netop Aliens filmene jo faktisk har noget dybde, men her må de altså nøjes med den underholdning, som er det eneste filmen lover. Den spilder heller ikke tiden med lange tåbelige sekvenser, men klarer det hele på lige over halvanden time, hvilket faktisk er kort i forhold til de fire Aliens film, der alle er på omkring de to timer eller over (især for Cameron's Aliens).

Jævn underholdning uden dikkedarer eller krumspring undervejs, og pænt filmet med nydelige effekter. Hvis man leder efter lidt action-film at bruge en aften på, så er Alien vs. Predator slet ikke så slemt. Jeg letter dog en smule på hatten for Paul Anderson - det her fungerer faktisk udemærket. Jeg var faktisk mere underholdt, end jeg havde forventet.