Originalen vs. Remaken...

4.0
Den originale "Texas Chainsaw.." var en milepæl indenfor genren, den satte nye groteske standarder for hvad man kunne tillade sig at vise på det store lærred.
Ved gensyn af filmen (i uncut versionen) kan man godt forstå hysteriet, filmen er uden tvivl noget af det mest brutale og umoralske der er lavet som underholdning, den formår at fortælle en grotesk historie, med nogle endnu mere groteske karakterer.

Filmens totale mangel på moral sikrer den en plads blandt verdens mest interessante horror film, og samtidig formår den at bryde en masse "udskrevne" love omkring genren.
Vi vidner blandt andet en uskyldig handicapet mand blive brutalt dræbt med en motorsav i en skov, hvor han ikke har en cahnce for at undslippe på grund af at han sidder i en rollestol, derudover er der en scene omkring slutningen der har brændt sig fast i mange personers nethinde, hvor en uskyldig ung pige brutalt bliver holdt af 3 mænd mens den sidste brutalt prøver at slå hul i hendes hoved med en hammer.

Det er denne upolitiske drift der drivr denne film, den er umulig at elske, og umulig at overse hvis man er til genren.


Michael Bays remake er et forsøg på at genskabe denne rene brutalitet, men uden det helt store held. Filmen bliver en mere traditionel horrorfilm pakket ind i et lækkert set design, hvor billedsiden er blandt noget af det flotteste set inden for nyere horrorfilm. Men ren indholdsmæssigt når den ikke originalen til sokkerne, den mangler den samme psykopatisme og umoral.

Problemet opstår til dels nok på grund af nutidens censur samt skepsis overfor remakes, for filmen er spændene og gennemført, ingen tvivl om det, men hvis man vælger at prøve lykken med et remake af en af verdens mest brutale film, burde man nok have tilført lidt mere polititisk ukorrekthed.
Texas Chainsaw Massacre