- Computerskabt nostalgi -
3.0
Jude Law er den velfriserede luftkaptajn mens Gwyneth Patrow udfylder rollen som billedskøn reporter her i ”Sky Captain And The World Of Tomorrow”.
Og filmens tegneserieagtige titel afspejler passende filmen som helhed. Her har vi nemlig en vaskeægte tegnefilms-film. Med et væld af filmreferencer samt en masse tegneserieelementer hyldes Hollywoods knapt så dybe men derimod svært underholdende filmfortid. Det gode gammeldags actioneventyr er i tronstolen i ”Sky Captain And The World Of Tomorrow”, hvor alle de klassiske brikker er med i spillet, den unge helt, den smukke femme fatale og ikke mindst den magtsyge skurk med planer om at overtage verdensherredømmet – præcis som vi elsker og hader det.
Filmen har været genstand for massiv omtale, blandt andet fordi stort set alt i den (minus skuespillere) er computergeneret, og resultatet byder da også på både plusser og minusser. I og med det langt fra er handlingen, der er tilløbsstykket, men derimod de flotte billeder, så er det vel på sin plads, at man har forsøgt sig med noget ekstraordinært på det visuelle område. Og flot er det da også, når vores luftkaptajn rejser verden tynd og drøner fra New York anno 1939 til vidtstrakte snelandskaber og jungleprægede tropeøer, til lands, vands og i luften, men i det lange løb kommer den glatte CGI-overflade til at virke en smule kunstig og uinteressant, og charmen ved det ellers så nostalgiske projekt går tabt.
På samme måde virker både spænding og action i filmen en smule syntetisk, men dermed ikke sagt at det er ikke-eksisterende – der underholdes skam bravt, og det forrygende tempo sørger for, at man ikke keder sig på noget tidspunkt.
Desværre er det en forudsætning, at man holder af denne her form for tegneserieunderholdning, for at filmen kan gå rent hjem. Med andre ord er filmens store ulempe, at den afskriver en stor del af sit publikum. Nemlig den del der ikke er kommet for at få kitsch og nostalgi. For dem er der ikke meget glæde sig over. Plottet er en særdeles tynd kop te, vrøvlet og, nå ja, som taget ud af et tegneseriehæfte. Men da det jo netop er hele ideen med filmen og derfor gjort så bevidst og selvironisk, som det er, så virker det i stedet ganske charmerende, hvis man vel at mærke har den fornødne forkærlighed for filmens univers.
Og filmens tegneserieagtige titel afspejler passende filmen som helhed. Her har vi nemlig en vaskeægte tegnefilms-film. Med et væld af filmreferencer samt en masse tegneserieelementer hyldes Hollywoods knapt så dybe men derimod svært underholdende filmfortid. Det gode gammeldags actioneventyr er i tronstolen i ”Sky Captain And The World Of Tomorrow”, hvor alle de klassiske brikker er med i spillet, den unge helt, den smukke femme fatale og ikke mindst den magtsyge skurk med planer om at overtage verdensherredømmet – præcis som vi elsker og hader det.
Filmen har været genstand for massiv omtale, blandt andet fordi stort set alt i den (minus skuespillere) er computergeneret, og resultatet byder da også på både plusser og minusser. I og med det langt fra er handlingen, der er tilløbsstykket, men derimod de flotte billeder, så er det vel på sin plads, at man har forsøgt sig med noget ekstraordinært på det visuelle område. Og flot er det da også, når vores luftkaptajn rejser verden tynd og drøner fra New York anno 1939 til vidtstrakte snelandskaber og jungleprægede tropeøer, til lands, vands og i luften, men i det lange løb kommer den glatte CGI-overflade til at virke en smule kunstig og uinteressant, og charmen ved det ellers så nostalgiske projekt går tabt.
På samme måde virker både spænding og action i filmen en smule syntetisk, men dermed ikke sagt at det er ikke-eksisterende – der underholdes skam bravt, og det forrygende tempo sørger for, at man ikke keder sig på noget tidspunkt.
Desværre er det en forudsætning, at man holder af denne her form for tegneserieunderholdning, for at filmen kan gå rent hjem. Med andre ord er filmens store ulempe, at den afskriver en stor del af sit publikum. Nemlig den del der ikke er kommet for at få kitsch og nostalgi. For dem er der ikke meget glæde sig over. Plottet er en særdeles tynd kop te, vrøvlet og, nå ja, som taget ud af et tegneseriehæfte. Men da det jo netop er hele ideen med filmen og derfor gjort så bevidst og selvironisk, som det er, så virker det i stedet ganske charmerende, hvis man vel at mærke har den fornødne forkærlighed for filmens univers.
05/01-2005
