Alexander, be reasonable!

Endnu en episk storfilm, som også bliver kaldt ”sværd og sandal” film. ”Alexander” har alle de elementer, som skal være med i en storfilm, men desværre var det ikke nok denne gang. Jeg har glædet mig som et lille barn til denne film, hvor jeg havde skyhøje forventninger og mere til, men desværre skuffede filmen i den grad. Den største skuffelse jeg har været med til. Jeg kan stadig ikke fatte det – derfor vil jeg nu begrunde, hvor og hvorfor filmen fejlede grusomt.

Det er ikke tit jeg er enig med anmelderne, og hører sjældent på, hvad de har at sige. De har nemlig en tendens til at ødelægge ens glæde og forventninger til en film. Selvom jeg hader at sige det, så må jeg desværre give dem ret denne gang. Filmen fejlede.

Oliver Stone var egentlig et godt valg til filmen, og det synes jeg stadig han er, efter filmen. Filmen strækker sig over de næsten 3 timer, som en ægte storfilm skal være. Lad os starte med at sige, at Stone kaster mange bolde i luften, og det er bestemt ikke alle han formår at gribe ordentligt. Stones primært mål var at skildre de 8 blodige år i Alexanders liv, altså Alexanders erobrertid. Og det er netop HER det går galt.

Små SPOILERS:

Vi får desværre kun 2 sølle slag, som sammenlagt varer måske 15-20 minutter max. Resten af filmen er snak. (slut på spoilers)

Stone giver sig for god tid til at komme ind på Alexanders forhold til mor, far og hans kærligheds liv. Vi får mange ting at vide om Alexanders anspændte forhold til mor og far, plus vi får en ca. 20 minutters intro om Alexanders liv som en lille dreng, der optrænes til at være en fighter. Og vi skal endelig ikke glemme Alexanders biseksualitet, som også ta’ sin tid. Selvom Stone ikke helt vover at komme i dybde med den del, så bliver det kun til et par knus og et kys. Men det var nu ikke Stones skyld, jeg tror da bestemt, at han ville vise noget mere mht. Alexanders biseksualitet, men producerne ville det anderledes. Desværre. For Stone plejer nu at være ret kontroversiel, så længe han har fuldmagt over hans film, men det har han ikke helt her. Stone er også kendt for at skildre store mænds følelser. Storhedsvanvid. Man bliver faktisk ikke klog på Alexanders motiver til at erobre de store dele af kloden, og det synes jeg var et fint valg, at man ikke ved det. Inderst inde var Alexander jo syg, hvor hans mål var at overgå fantasien, at overgå Herkules og Achilles. Hans motiver skal ikke nødvendigvis begrundes og serveres for os. På et tidspunkt siger han også: Det eneste der betyder noget er, hvad man har udrettet. At blive husket for sin storhed. Måden Alexander motiverer sig selv på og sine krigere kunne jeg godt lide. Overvind frygten, så overvinder du døden. Et manuskript kun Stone kan gøre så twisted og fyldt med vrede og store tanker om at udrette noget i samfundet, så man vil blive husket for. Men en ting gør Stone os opmærksomme på, og det er, at alle legender bliver væltet til sidst. De vil blive elsket, men også hadet.

Desværre for Stone, så løber hans primært mål med filmen ud i sandet, da han forsøger at skildre Alexanders liv, ikke som legenden, men mere forholdet mellem hans familie og kærlighedsliv. Det er også på en måde fint nok, men det ta’ simpelthen for lang tid, at Stone glemmer at skildre de blodige kampe som han lovede. Men der kommer Anthony Hopkins ind i billedet, hvor han udfylde de huller Stone har efterladt, for han er nemlig en slags voice fortæller (selvom man godt kan se ham), der simpelthen fortæller om nogle af Alexanders kampe og hvordan det gik til, men jeg havde sku håbet på, at man kunne se de kampe på det store lærred. Men desværre som jeg sagde i indledningen, der sker simpelthen for lidt i filmen, og man keder sig desværre det mest af tiden. Stone er måske ikke ude på at tilfredsstille publikum (stor respekt for det), men han burde ikke være så selvglad, men også tænke lidt på andre. Jeg aner ikke om han er tilfreds med filmen, det tror jeg et sted han er, men som publikum bliver man det aldrig.

Efter mine kilder, så er filmen lavet i den marokkanske ørken, og det giver filmen en ægthed og realisme. For slagscenerne er fantastiske, meget hektiske, men aldrig forvirrende som mange vil mene. Og frem for alt er de blodige. Blodet sprøjter simpelthen, og det er jo vigtigt, at man viser, hvordan man kæmpede den gang, frem for at nedtone alt det gode. På et tidspunkt bruger Stone det samme trick QT brugte i Kill Bill, dvs. at Stone alligevel nedtoner volden, da det på et tidspunkt bliver for hektisk nedslagtning, og det nedtoner Stone med en rød baggrund over hele filmen. De kampe der var i filmen er selvfølgelig flotte og realistiske, som man kunne forvente af denne slags film, også filmens pris. Omgivelserne er til gengæld noget for sig selv. De locations man har valgt til filmen klæder filmen rigtig godt, og man får nogle af de flotteste billeder man har set på film.

Teknisk er den stort set perfekt. Dog kniber det med baggrundsmusikken, som til tider ikke passer ind eller ta’ simpelthen overhånd. Man skal jo bruge baggrundsmusikken med omhu i denne slags film, ellers kan den tage fokus fra filmen.

Nu til skuespillet. Colin Farrell er jo egentlig et meget godt valg til at spille Alexander. Blond krøllet hår og en udstråling af en bad boy som han i virkeligheden er, matcher fint en person som Alexander var. Men alligevel formår Farrell ikke at udstråle nok vildskab som han burde, da han nærmest fremstilles som en blød person i filmen, og slet ikke legenden som Alexander var og er. Desværre igen må jeg indrømme. For Farrell spiller faktisk godt nok, det er slet ikke noget med hans talenter at gøre, men det har alt at gøre med, hvordan han fremstilles, og desværre er det ikke optimalt nok her. Mange fans regnede med, nu må han snart vinde den længe ventede oscar, som han så inderligt fortjener, men jeg tvivler det bliver denne gang.

Angelina Jolie spiller fint nok, hvor hun udstråler ondskab og kærlighed til sin søn. Men man kan ikke lade være med at undre sig over dette valg, fordi hun er blot et år ældre end Farrell. Mon ikke hun var sat ind af andre grunde?? Mht. hendes russiske accent kan jeg stadig ikke blive klog på, men det gik mig nu ikke meget på. Val Kilmer gør det ret flot som den hensynsløs og fulde far, der er ligeglad med alt.

Udover det så er kostumerne og makeuppen fantastisk godt lavet, igen som man burde forvente til den pris.

Desværre er filmen den dyreste skuffelse nogensinde, i hvert fald for mit vedkommende. Det skulle have været en speciel aften for mig, da jeg inviterede både mine venner og familie til denne forestilling, og efter filmen blev vi desværre alle dybt skuffet og enige om, at jeg må have bedre held næste gang med at udpege, hvilken film vi sammen skal se i fremtiden.

Sluttelig vil jeg sige, at det eneste der trækker så forfærdelig meget ned er desværre kedsomhed. Den er kedelig, ikke fordi den er på 3 timer, men fordi Stone har mange emner på banen, og det lykkedes ham ikke at holde sig til det vigtigste i filmen. Det kan ikke blive mere end de 3 stjerner, selvom jeg gerne vil smide den fjerde på, men det er for meget synes jeg. Jeg beklager dybt, men må indse skuffelsen i øjnene. Jeg forventede for meget, men nu ved jeg, hvad jeg skal gøre næste gang. Kan man lide de sædvanlige klicheer indenfor denne genre, såsom heltemod, ære og den slags, så ses det hele atter engang i Alexander. Problemet er bare, at Oliver Stone lovede noget mere, men det kunne han ikke holde.

Vi kommer til at høre det mange gange: Alexander blev desværre ikke så stor igen.