Den bløde mellemvare!

3.0
"Godsend" er ikke en film der er blevet hyldet af anmelderne, men derimod slagtet! Og her taler vi jo "crossroads-slagtet" og det er på sin vis lidt uforståeligt, da filmen faktisk til tider er meget spændende og har et par gode øjeblikke, men filmen er til gengæld også rimelig ustruktureret og lidt løs i betrækket og "middelmådighed" står ganske vist også stemplet over hele pakken...

Skuespiller kører fint det meste af filmen, men den gode Rebecca Romijn-Stamos bliver en anelse irriterende nogle steder, men den slags er jo svært at undgå! Greg Kinnear er ganske glimrende og giver ikke sin bedste præstation i karrieren, men formår da at give en respektabel fremstilling af en mand i sorgens vold! Den gode Robert De Niros dage som topproffesionel skuespiller er vist talte og han har i de seneste år udstillet sig selv i mange ligegyldige mainstreamfilm for intet andet end "ussel mammon", hvilket er en skam da jeg ikke tvivler på at han stadig besidder det talent der skaffede ham Oscars i sin tid... eller i hvert fald noget af det! Han kører på rutinen, men er dog troværdig og lettere velspillende som den til tider excentriske kloner-læge!

jeg er enig med den gæve Gott, at slutningen er ret fin, da der ikke forekommer nogen prædiken om kloning og de moralske forkasteligheder omkring det, men derimod en mere objektiv synsvinkel hvilket er ret forfriskende at se! Det betyder dog ikke at filmen nogensinde hæver sig over det "fine" og bliver decideret "fremragende", men med ligeså små forvetninger som jeg, kan man umuligt blive skuffet, da "Godsend" trods alt formår at puste lidt liv i et altid aktuelt tema og giver et fint underholdende bud på kloningens risici, dog stadig uden at virke vulgært prædikene...



"My name is Ottooo; I'll be playing Pablooo!!"
Godsend