"Evita" - The Movie
3.0
Alan Parkers filmatisering af Andrew Lloyd Webbers og Tim Rice's musical er et imponerende værk - musikalsk og visuelt overbevisende.
"Evita" er historien om den argentinske præsidentfrue fra '45 til '52, Eva Peron. Hun kommer fra fattige kår i en lille landsby, men stikker ved først givne lejlighed af til storbyen Buenos Aires. Hun forsøger at slå igennem som skuespiller, med svigtende held, og hun har derfor en evigt skiftende strøm af elskere - alt efter hvem, der kunne tænkes at give hendes karriere et skub i den rigtige retning.
Endelig møder hun manden, der er i en passende position til at opfylde Evas drøm om glamour - Juan Peron. Han er stærkt på vej frem som politiker og militærmand, og ikke længe efter hans og Evas bryllup vælges han til præsident. Eva står på mange måder som frontfigur for Perons lederskab - hun bliver med sin opstigning fra fattigdom til berømmelse et billede på den menige argentiners drøm om bedre kår.
Nedturen
Men Perons regime er af den slags, der holder sine politiske modstandere nede med vold, og på Evas turné i Europa viser sig de første tegn på, at magien er ved at svinde fra Evita. For det første er europæerne ikke udelt begejstrede for det fascistiske styre som Eva repræsenterer, og for det andet begynder hendes helbred at svigte; hun har levet stærkt og vil dø ung.
Filmen leverer sit stærkeste forsvar for Eva, mens hun ligger i sygesengen. "You Must Love Me" er en smuk sang - specielt komponeret til filmen - der udstyrer Eva med et varmt hjerte, udover den kolde opportunisme. Og under drømmedansen med filmens fortæller, Ché, forsvarer Eva sig som realist og ikke idealist - hun prøvede at ændre små ting hvor hun kunne; hun var et lyspunkt for sit folk, men de store politiske idealer var ikke hendes sag. På trods af indvendinger, møder også Ché op til begravelsen og kysser Evitas kiste.
Musical på film
Filmen er bygget over Andrew Lloyd Webbers og Tim Rice's musical fra 1976. Det er efterhånden sjældent, man ser musicals på film, så da Ché (Antonio Banderas) første gang rejser sig fra baren og bryder ud i sang, må man lige slå en knude på smilebåndet. Når det så er gjort, viser det sig faktisk, at instruktøren Alan Parker har en spændende og meget personlig måde at fortælle på.
Filmen er en lang række små musikvideoer, der hver især belyser hinanden og er bundet sammen af små tætte mellemspil. Der er stadig en tråd af en historie, der bliver fortalt, men Parker udnytter musicalformen til at lægge stor vægt på de storladne højdepunkter og vise dem i kraftfulde billeder. De, der har set "Pink Floyd - The Wall", vil genkende stilen, selvom "Evita" er lidt pænere og lidt mindre radikal. Men stadig meget flot, og man føler en rislen ned ad ryggen mere end én gang i løbet af filmen.
Madonna
Er skuespillet i "Evita" troværdigt? Galt spørgsmål - her er ikke noget, der skal være troværdigt. Spørgsmålet er: Virker det? Og det gør det. Madonna har vel altid været inkarnationen af en professionel, kold, beregnende stræber, der alligevel leverer det gran af oprigtighed i sin performance, der gør at vi ikke kun fascineres, men også bevæges af hende. Madonna som Eva Peron er med en vis sandsynlighed det perfekte valg.
Med mindre man på forhånd véd, at man vil lade sig irritere af musicalformen, eller af Lloyd Webbers musik, er "Evita" ikke til at komme uden om. Den er stor, flot, gribende og ikke nem at sammenligne med ret mange andre film - og det skal i denne sammenhæng opfattes som et stort kompliment!
"Evita" er historien om den argentinske præsidentfrue fra '45 til '52, Eva Peron. Hun kommer fra fattige kår i en lille landsby, men stikker ved først givne lejlighed af til storbyen Buenos Aires. Hun forsøger at slå igennem som skuespiller, med svigtende held, og hun har derfor en evigt skiftende strøm af elskere - alt efter hvem, der kunne tænkes at give hendes karriere et skub i den rigtige retning.
Endelig møder hun manden, der er i en passende position til at opfylde Evas drøm om glamour - Juan Peron. Han er stærkt på vej frem som politiker og militærmand, og ikke længe efter hans og Evas bryllup vælges han til præsident. Eva står på mange måder som frontfigur for Perons lederskab - hun bliver med sin opstigning fra fattigdom til berømmelse et billede på den menige argentiners drøm om bedre kår.
Nedturen
Men Perons regime er af den slags, der holder sine politiske modstandere nede med vold, og på Evas turné i Europa viser sig de første tegn på, at magien er ved at svinde fra Evita. For det første er europæerne ikke udelt begejstrede for det fascistiske styre som Eva repræsenterer, og for det andet begynder hendes helbred at svigte; hun har levet stærkt og vil dø ung.
Filmen leverer sit stærkeste forsvar for Eva, mens hun ligger i sygesengen. "You Must Love Me" er en smuk sang - specielt komponeret til filmen - der udstyrer Eva med et varmt hjerte, udover den kolde opportunisme. Og under drømmedansen med filmens fortæller, Ché, forsvarer Eva sig som realist og ikke idealist - hun prøvede at ændre små ting hvor hun kunne; hun var et lyspunkt for sit folk, men de store politiske idealer var ikke hendes sag. På trods af indvendinger, møder også Ché op til begravelsen og kysser Evitas kiste.
Musical på film
Filmen er bygget over Andrew Lloyd Webbers og Tim Rice's musical fra 1976. Det er efterhånden sjældent, man ser musicals på film, så da Ché (Antonio Banderas) første gang rejser sig fra baren og bryder ud i sang, må man lige slå en knude på smilebåndet. Når det så er gjort, viser det sig faktisk, at instruktøren Alan Parker har en spændende og meget personlig måde at fortælle på.
Filmen er en lang række små musikvideoer, der hver især belyser hinanden og er bundet sammen af små tætte mellemspil. Der er stadig en tråd af en historie, der bliver fortalt, men Parker udnytter musicalformen til at lægge stor vægt på de storladne højdepunkter og vise dem i kraftfulde billeder. De, der har set "Pink Floyd - The Wall", vil genkende stilen, selvom "Evita" er lidt pænere og lidt mindre radikal. Men stadig meget flot, og man føler en rislen ned ad ryggen mere end én gang i løbet af filmen.
Madonna
Er skuespillet i "Evita" troværdigt? Galt spørgsmål - her er ikke noget, der skal være troværdigt. Spørgsmålet er: Virker det? Og det gør det. Madonna har vel altid været inkarnationen af en professionel, kold, beregnende stræber, der alligevel leverer det gran af oprigtighed i sin performance, der gør at vi ikke kun fascineres, men også bevæges af hende. Madonna som Eva Peron er med en vis sandsynlighed det perfekte valg.
Med mindre man på forhånd véd, at man vil lade sig irritere af musicalformen, eller af Lloyd Webbers musik, er "Evita" ikke til at komme uden om. Den er stor, flot, gribende og ikke nem at sammenligne med ret mange andre film - og det skal i denne sammenhæng opfattes som et stort kompliment!
19/11-2018
