©Bestået underholdning©
4.0
Jeg har i de sidste mange måneder set hvordan, at "Kong Arthur" er blevet haglet ned af diverse anmeldere og især af "the Usual suspects" herinde, hvis vi ser bort fra Das Gott.. Dette har gjort, at jeg har ventet med at se denne film til den udkom på DVD.
Forberedt på en skuffelse satte jeg mig til at se filmen igår aftes og efter filmen var slut, indså jeg at al den dårlige omtale omkring filmen faktisk havde reddet mig en udmærket underholdende oplevelse en fredag aften. Netop fordi mine forventninger nok ikke kunne have været lavere end at jeg kun kunne blive overrasket.
Kan udmærket godt forstå, at folk som havde forventet noget ala samme klasse som "Gladiator" og "Braveheart" er blevet skuffet, men når der står Bruckheimer på plakaten ville jeg personligt aldrig forvente en lidenskabelig storfilm med sjæl, men derimod tjubang popcorn-underholdning, som enten formår at leve op til netop det eller falder fuldstændig til jorden pga. forsøg på at lave filmen til mere end bare det (nemlig en film med sjæl).
Jeg synes faktisk, at filmen var udmærket underholdning med flotte scener indimellem. Den er som sagt langtfra i samme klasse som "Gladiator", men film af denne karakter behøver ikke nødvendigvis have de helt store slag for at skulle være vellykket- Det kan sgu også være kedeligt og kommer tit til at virke så klichéagtigt, fordi det minder om katastrofe filmene. "Bare der er storslåede effekter med, så glemmer man alt det andet og filmen bliver et hit".
"Kong Athur" kan ikke beskyldes for at indeholde fantastiske storslåede slag (selvom de 2 små og 1 stort den indeholder er ganske flotte). Al det andet udenom såsom historien var denne gang nok til at underholde mig.
"Excalibur" er stadig min yndlingsfortolkning af hele Kong Arthur og ridderne om det runde bord sagaen, men det var jo heller ikke en storfilm, hvis man skal være ærlig.
Det der var tiltalende ved den film, var mystikken omkring sagnet og jeg er personligt også vild med legenden om Merlin og sværdet i stenen, men ikke nok til, at jeg finder denne films forsøg på at tage en anden indgangsvinkel til det hele fornærmende.
Faktisk vil jeg påstå, at der er lavet dårligere forsøg på at bringe denne historie til live end denne film. Bare se på "First Knight" med Richard Gere, Sean Connery og Julia Ormond. Det var heller ikke en stor film, men mange fandt den alligevel ganske underholdende. Det til trods for at slagene i den var umådelig kedeligt konstrueret og at man var ved at brække sig over den selvfede Gere, der render rundt ude i skoven og viser Ormond, at han godt kan skaffe regnvand, ved at folde et blad sammen, så vandet kan løbe ned i hendes mund, mens hun helt våd i underbukserne over Gere´s genialitet udbryder: "Orv, hvor har du lært det henne?".
Netop fordi der er lavet så mange forsøg på at skildre denne legende, så bør man måske også kigge på hvad det er for en indgangsvinkel det er Fuqua her forsøger at komme med. Jeg forstår godt kritikken af, at det man kommer ind under huden på Lancelot, Guinevere og alle de andre ikke er nok til at man kommer til at få et forhold til dem i løbet af filmen. Det tror jeg heller ikke har været meningen. Filmen hedder trods alt "Kong Athur" og vi er igennem hele filmen vidne til Arthur´s kamp med sig selv og hvorvidt hans loyalitet ligger hos hans riddere eller hos Rom. Så der synes jeg ikke at filmen ikke holder hvad den lover. Det havde været noget andet, hvis filmen havde heddet: "Arthur, Lancelot og alle de andre riddere".
Jeg synes det er fint, at Fuqua har prøvet så vidt muligt at begrænse sig til Athur og hans følelser. Ellers var vi nok også blevet nødt til at skulle høre Mikkelsen snakke mere Engelsk end han allerede gør og det tror jeg ikke, at jeg havde overlevet.
Selvom jeg da også synes, at det er ganske morsomt at se et dansk ansigt i en Hollywood film, så synes jeg personligt, at han står for det mest kiksede indslag i filmen. Nemlig når han kæmper med sværd. Han ligner en, som ikke helt har været med til prøveoptagelserne og ikke har fået nok træning. Hans samurai lignende måde at håndtere sværdet på virker bare ikke overbevisende på mig og det ligner at han er med i et rollespil. Om det er hans skyld eller koreografens vides ikke, men kikset og slow-mo agtigt ser det ud.
Så synes jeg personligt, at Nikolaj Coster-Waldau slap meget bedre fra det i "Black Hawk Down".
Altså: Glem "storslået", glem "sjæl". Hold forventningerne helt i bund og lad være med at sammenlign filmen med "Gladiator", men snarere med "First Knight" hvis du føler trangen til at sammenligne. Så kan det være, at du vil blive udmærket underholdt ligesom jeg. Hvis det altså er det du søger. Jeg garanterer dog intet. *GG*
4 stjerner i underholdningens navn.
Forberedt på en skuffelse satte jeg mig til at se filmen igår aftes og efter filmen var slut, indså jeg at al den dårlige omtale omkring filmen faktisk havde reddet mig en udmærket underholdende oplevelse en fredag aften. Netop fordi mine forventninger nok ikke kunne have været lavere end at jeg kun kunne blive overrasket.
Kan udmærket godt forstå, at folk som havde forventet noget ala samme klasse som "Gladiator" og "Braveheart" er blevet skuffet, men når der står Bruckheimer på plakaten ville jeg personligt aldrig forvente en lidenskabelig storfilm med sjæl, men derimod tjubang popcorn-underholdning, som enten formår at leve op til netop det eller falder fuldstændig til jorden pga. forsøg på at lave filmen til mere end bare det (nemlig en film med sjæl).
Jeg synes faktisk, at filmen var udmærket underholdning med flotte scener indimellem. Den er som sagt langtfra i samme klasse som "Gladiator", men film af denne karakter behøver ikke nødvendigvis have de helt store slag for at skulle være vellykket- Det kan sgu også være kedeligt og kommer tit til at virke så klichéagtigt, fordi det minder om katastrofe filmene. "Bare der er storslåede effekter med, så glemmer man alt det andet og filmen bliver et hit".
"Kong Athur" kan ikke beskyldes for at indeholde fantastiske storslåede slag (selvom de 2 små og 1 stort den indeholder er ganske flotte). Al det andet udenom såsom historien var denne gang nok til at underholde mig.
"Excalibur" er stadig min yndlingsfortolkning af hele Kong Arthur og ridderne om det runde bord sagaen, men det var jo heller ikke en storfilm, hvis man skal være ærlig.
Det der var tiltalende ved den film, var mystikken omkring sagnet og jeg er personligt også vild med legenden om Merlin og sværdet i stenen, men ikke nok til, at jeg finder denne films forsøg på at tage en anden indgangsvinkel til det hele fornærmende.
Faktisk vil jeg påstå, at der er lavet dårligere forsøg på at bringe denne historie til live end denne film. Bare se på "First Knight" med Richard Gere, Sean Connery og Julia Ormond. Det var heller ikke en stor film, men mange fandt den alligevel ganske underholdende. Det til trods for at slagene i den var umådelig kedeligt konstrueret og at man var ved at brække sig over den selvfede Gere, der render rundt ude i skoven og viser Ormond, at han godt kan skaffe regnvand, ved at folde et blad sammen, så vandet kan løbe ned i hendes mund, mens hun helt våd i underbukserne over Gere´s genialitet udbryder: "Orv, hvor har du lært det henne?".
Netop fordi der er lavet så mange forsøg på at skildre denne legende, så bør man måske også kigge på hvad det er for en indgangsvinkel det er Fuqua her forsøger at komme med. Jeg forstår godt kritikken af, at det man kommer ind under huden på Lancelot, Guinevere og alle de andre ikke er nok til at man kommer til at få et forhold til dem i løbet af filmen. Det tror jeg heller ikke har været meningen. Filmen hedder trods alt "Kong Athur" og vi er igennem hele filmen vidne til Arthur´s kamp med sig selv og hvorvidt hans loyalitet ligger hos hans riddere eller hos Rom. Så der synes jeg ikke at filmen ikke holder hvad den lover. Det havde været noget andet, hvis filmen havde heddet: "Arthur, Lancelot og alle de andre riddere".
Jeg synes det er fint, at Fuqua har prøvet så vidt muligt at begrænse sig til Athur og hans følelser. Ellers var vi nok også blevet nødt til at skulle høre Mikkelsen snakke mere Engelsk end han allerede gør og det tror jeg ikke, at jeg havde overlevet.
Selvom jeg da også synes, at det er ganske morsomt at se et dansk ansigt i en Hollywood film, så synes jeg personligt, at han står for det mest kiksede indslag i filmen. Nemlig når han kæmper med sværd. Han ligner en, som ikke helt har været med til prøveoptagelserne og ikke har fået nok træning. Hans samurai lignende måde at håndtere sværdet på virker bare ikke overbevisende på mig og det ligner at han er med i et rollespil. Om det er hans skyld eller koreografens vides ikke, men kikset og slow-mo agtigt ser det ud.
Så synes jeg personligt, at Nikolaj Coster-Waldau slap meget bedre fra det i "Black Hawk Down".
Altså: Glem "storslået", glem "sjæl". Hold forventningerne helt i bund og lad være med at sammenlign filmen med "Gladiator", men snarere med "First Knight" hvis du føler trangen til at sammenligne. Så kan det være, at du vil blive udmærket underholdt ligesom jeg. Hvis det altså er det du søger. Jeg garanterer dog intet. *GG*
4 stjerner i underholdningens navn.
05/01-2005
