Chambara-revival

Jeg så denne film i Japan, da den lige var udkommet, og den effekt den havde på det japanske publikum var enorm. I forhold til Danmark så er det japanske biografpublikum meget stille. Det regnes for at være lidt upassende hvis man griner eller jubler højlydt (der er dog forskel på biografer og publikum). Det sker som regel kun hvis publikum virkelig lever sig ind i filmen. Og det gjorde de under Zatoichi.
Filmen er ren underholdning fra ende til anden. Instruktøren Kitano Takeshi er i Japan mest kendt som tv-figuren Beat Takeshi. Han deltager i mange shows, men han har blandt andet et talkshow, hvor han introducerer forskellige kunstnere (tarento). I Zatoichi samler han en kæmpe flok kunstnere i en chambara-film (sværdkampsfilm), så der står både elegant geisha-dans, "Stomp"-lignende multi-instrument musik, blodige sværdkampe og selvfølgelig de sædvanlige langtude gags som Beat Takeshi er kendt for (se blandt andet "Getting Any?".)
Hvis man er interesseret i Kitanos talent som minimalistisk og stilistisk filmmager, så vil man nok gå forgæves i Zatoichi, da det promært er underholdning, han leverer i denne film. Hvis man derimod vil lade sig underholde med det 21. århundredes svar på chambara, så er Zatoichi helt klart en film, der er værd at se. Kitanos version bør desuden ikke sammenlignes med de oprindelige Zatoichi-film, der er meget mere seriøse i tonen. Zatoichi er to timers underholdning, hverken mere eller mindre.
Jeg fik desværre ikke genset filmen med et dansk biografpublikum, men mon ikke også danskere kan blive godt underholdt af Zatoichi.