©Lever ikke op til 1éren©
2.0
Den første Ju-On er velnok den mest skræmmende film jeg har set siden "the Ring".
Man skulle bare lige vende sig til den måde instruktøren hoppede rundt i handlingen og acceptere de detaljer i filmen, som helt sikkert var inspireret af "The Ring".
2éren var desværre en stor skuffelse for mig.
For det første er man godt klar over, hvad forbandelsen drejer sig om + man har set moderen og barnet i etteren og når 2éren så stort set kører på de samme ting, så minder det lidt om Freddy Krueger filmene.
Den første "A nightmare on elm street" film vidste man ikke rigtig hvem Freddy var og hvornår han ville dukke op. Da 2éren kom kendte man alt til ham og derfor var det mystiske omkring ham fjernet og man vidste præcis hvonår han ville dukke op og hvad han ville gøre ved de unge. Hele det uhyggelige koncept i filmen var fjernet og sådan er det i de fleste gyser serier. 1éren kan være scary as hell, men hvis 2éren ikke disker op med noget nytænkning, så er det bare det samme en gang til. I freddy filmene måtte de endda gå så vidt, at begynde at få ham til at fyre endnu flere smartass replikker af og i stedet for at synes at han var uhyggelig, medførte det så at folk sad og heppede på ham og synes at han var sej.
Referencerne til "The Ring" i Ju-On 2er desværre blevet meget mere søgt og virker som om, at de er blevet skrevet direkte ind i manuskriptet for at man kunne få den samme effekt ud af det som i "the Ring". Nemlig at skræmme røven ud af bukserne på sit publikum. Der tænker jeg specielt på næstsidste og sidste scene.
Når man har set det uhyggelige element en masse gange, så stopper det til sidst med at være uhyggeligt. Det er sådan jeg har det med moderen her i 2éren. I 1éren skræmte hun røven ud af bukserne på mig, i 2éren fremkalder hun praktisk taget ingen reaktion hos mig og drengen er bare begyndt at være irreterende.
De "Eksorcisten director´s cut" lignende detaljer med at man ser moderens ansigt på væggen, efter at personen er gået ud af et værelse i nogle af scenerne virker heller ikke efter hensigten.
Problemet med 2éren er, at man ser for meget og gyser for lidt. Derudover er der for langt imellem gysene. I etteren var der næsten ingen pauser imellem gysene og man havde indimellem svært ved at trække vejret. I 2éren keder man sig indimellem og den må siges at være en skuffelse. Dog ikke så skuffende som prequelen og sequelen til "the Ring" som var møghamrende kedelige.
Ju-On 2 sniger sig op på 2 stjerner, fordi den besidder et par enkelte gys. Den formår dog aldrig at leve op til 1éren. Jeg tror faktisk, at den ville have haft større indvirkning på mig, hvis jeg ikke havde set etteren.
Man skulle bare lige vende sig til den måde instruktøren hoppede rundt i handlingen og acceptere de detaljer i filmen, som helt sikkert var inspireret af "The Ring".
2éren var desværre en stor skuffelse for mig.
For det første er man godt klar over, hvad forbandelsen drejer sig om + man har set moderen og barnet i etteren og når 2éren så stort set kører på de samme ting, så minder det lidt om Freddy Krueger filmene.
Den første "A nightmare on elm street" film vidste man ikke rigtig hvem Freddy var og hvornår han ville dukke op. Da 2éren kom kendte man alt til ham og derfor var det mystiske omkring ham fjernet og man vidste præcis hvonår han ville dukke op og hvad han ville gøre ved de unge. Hele det uhyggelige koncept i filmen var fjernet og sådan er det i de fleste gyser serier. 1éren kan være scary as hell, men hvis 2éren ikke disker op med noget nytænkning, så er det bare det samme en gang til. I freddy filmene måtte de endda gå så vidt, at begynde at få ham til at fyre endnu flere smartass replikker af og i stedet for at synes at han var uhyggelig, medførte det så at folk sad og heppede på ham og synes at han var sej.
Referencerne til "The Ring" i Ju-On 2er desværre blevet meget mere søgt og virker som om, at de er blevet skrevet direkte ind i manuskriptet for at man kunne få den samme effekt ud af det som i "the Ring". Nemlig at skræmme røven ud af bukserne på sit publikum. Der tænker jeg specielt på næstsidste og sidste scene.
Når man har set det uhyggelige element en masse gange, så stopper det til sidst med at være uhyggeligt. Det er sådan jeg har det med moderen her i 2éren. I 1éren skræmte hun røven ud af bukserne på mig, i 2éren fremkalder hun praktisk taget ingen reaktion hos mig og drengen er bare begyndt at være irreterende.
De "Eksorcisten director´s cut" lignende detaljer med at man ser moderens ansigt på væggen, efter at personen er gået ud af et værelse i nogle af scenerne virker heller ikke efter hensigten.
Problemet med 2éren er, at man ser for meget og gyser for lidt. Derudover er der for langt imellem gysene. I etteren var der næsten ingen pauser imellem gysene og man havde indimellem svært ved at trække vejret. I 2éren keder man sig indimellem og den må siges at være en skuffelse. Dog ikke så skuffende som prequelen og sequelen til "the Ring" som var møghamrende kedelige.
Ju-On 2 sniger sig op på 2 stjerner, fordi den besidder et par enkelte gys. Den formår dog aldrig at leve op til 1éren. Jeg tror faktisk, at den ville have haft større indvirkning på mig, hvis jeg ikke havde set etteren.
05/01-2005
