- Mellemmåltid uden bid -

Det er efterhånden kutyme, at Hollywoods tunge drenge snupper et lille hvil i instruktørsædet ovenpå de store produktioner og laver en beskeden film, inden de atter kommer til titaniske kræfter. Denne skik har Ridley Scott også valgt at gøre brug af, og det er der så kommet en lille film med dertilhørende små kvaliteter ud af.

Ovenpå store og pompøse værker som ”Gladiator” og ”Black Hawk Down” er ”Matchstick Men” en flygtig sag fra Scott – naturligvis ville det være grådigt at forvente, at manden uhindret fortsatte med at fjerne albuerum foran billetlugerne med mastodontprojekter, men selv set med fordringsløse øjne, virker ”Matchstick Men” snarere som et krumspring end som en egentlig god film.

Scott har dog stadig krammet på en underholdningsfilm, og denne er da også en metervare i den dyre ende. Nydeligt produceret og uden man mister interessen, men hvor balancen var så fin i ”Thelma & Louise”, så virker det her nærmere som om, at filmens humoristiske og alvorlige side stritter i hver sin retning uden at forenes. Filmen kan simpelthen ikke beslutte sig for, om den vil være en charmerende svindlerkomedie eller et kradsende familiedrama.

Scotts forsøg på at få så mange facetter i fortællingen med som muligt matcher ikke filmens simple forudsætninger. Og det er ærgerligt, især når man har en veloplagt og småneurotisk Nicolas Cage i midten af det hele. Det store problem er, at “Matchstick Men” til syvende og sidst er en nøjsom film, og det er lige præcis, hvad der er galt med en film, hvor instruktøren er alt andet end nøjsom.