En af mine hadefilm

1.0
'I nattens mørke' ranger højt på listen over mine personlige hadefilm, og den er i hvert fald den film fra 90'erne, jeg mindst bryder mig om.
Jeg har igennem tiden fået dannet mig et samlet billede af filmen efter at have set småbidder og enkeltscener fra den igennem årene, når jeg af og til har slået over på en genudsendelse af den i tv. Jeg har aldrig kunnet holde ud at sidde igennem den.
Mange dårlige film efterlader kun en med en følelse af relativ ligegyldighed. 'I nattens mørke' er decideret ubehagelig at se. Jeg får en dårlig smag i munden alene ved at se et par minutter af den.
Jeg mener, prøv bare at se på plakaten. Denne film er så uudholdeligt plat, og den svælger så meget i den der kvalmende lumre, påtrængende og klodsede erotik, at oplevelsen af den kan sammenlignes med at spise en kage, der ikke er bagt igennem.
I nattens mørke