Turbo Diesel

5.0
Vin Diesel (Riddick) er på flugt, men er det nu også smart at jagte en mand, der selv elsker at gå på jagt?

Vin Diesel har klart overtaget actionrollen, især efter action hittet xXx. Han adskiller sig bestemt ikke fra de tidligere action helte a la Arnold, Stallone og andre i rækkefølgen. Helten er fremstillet på samme måde som før, men det gør bestemt ikke noget, da jeg nyder sådanne flotte actionbrag. Jeg kan personligt godt lide Vin Diesel, synes han har en fed badass drengerøvs attitude og tyk accent, som gør ham til en sej og cool skuespiller.

Når man ser en så fantastisk flot science fiction film som denne her, så er jeg tilbøjelig til at tilgive instruktøren for den tynde historie. Årets helt klart flotteste actionbrag, og efter min mening/smag en af de flotteste science fiction film jeg nogensinde har set. 105 millioner dollars er mange penge, men mange af de store film koster langt over de 100 millioner nu om dage, men ”The Chronicles of riddick” er virkelig visuel imponerende. Money talks i Hollywood. Filmen er utrolig stemningsfuld og flot iscenesat. Effekterne og lydsiden er et kapitel for sig selv, og har man en fed surround sound, burde den ene stjerne gå til en bragende flot lydside.

Det har bestemt ikke været let at lave. Den fantasifulde instruktør ved, hvordan man laver en visuel flot film, bravo! Kostumerne er også ret flotte, men har man først pengene kan man ikke begrænse sin fantasi.

Underholdningsværdien er høj. Der er tryk på lige fra første øjeblik, og filmen går heldigvis aldrig i stå. Jeg fandt filmen faktisk mere underholdende end ”I, robot”, som også er en god film.

Hvis du er til underholdende film med vilde effekter og imponerende actionscener, så er ”Riddick” nok årets bedste bud på det. Forstår dog ikke de halvdårlige anmeldelser og skuffende modtagelse af actionfans, men kan man ignorere de dårlige anmeldelser, så er filmen fantastisk flot oplevelse.
The Chronicles of Riddick