kaustisk

David Mamet er velsagtens mest kendt for hans manuskripter, der har været grobund for mange fremragende film, hvoraf flere er blevet klassikere. Som instruktør har han serveret nogle habile film, hvor ingen af dem dog er blevet rigtig mindeværdige. Spartan (der har fået en utaknemlig og anonym straight-to-dvd premiere) er en af de bedre fra Mamets side, hvor den komplekse historie, det omfattende persongalleri og den tvetydige dialog udfoldes grandios indenfor thriller-genrens fortærskede rammer.

Spartan er en kontant spændingsfilm, hvor man en smule uforberedt kastes ind i hændelserne uden en konkret historie- eller karakterintroduktion, og det virker faktisk en smule befriende og etablerer en troværdighed, der er konstant til stede hele filmen igennem. Historien er fængslende og veksler mellem standard kidnapningsthriller (hvor man aldrig finder ud af forældrenes magtposition) og en mere udspekuleret sammensværgelsesfilm. Man fængsles fra første til sidste minut, og filmen byder på uforfalsket og neglebidende spænding. Der er en overordnet stemning af noget uprætentiøst, som gør filmen uforpligtende, og det klæder den.

Val Kilmer er ret velspillende i hovedrollen. Efter hans mindre comeback med Carusos imponerende The Salton Sea gik det hurtigt ned ad bakke for Kilmer med roller i Harlins forfærdelige Mindhunters og Hausmanns uanstændige Blind Horizon, og det er derfor behageligt at se Mamet udnytte Kilmers skuespillerformat til fulde, som han gør her. Birollerne er velbesatte, hvor William H. Macy har en hurtig overstået rolle, men han er altid seværdig.

Spartan er en førsteklasses suspensefilm af den gode, gammeldags slags. Velproduceret og stedvis original filmet.