THE AVIATOR. Glæd Jer!!!
6.0
Autentiske World War I bombefly i halsbrækkende luftmanøvrer svirrer som en sværm af arrige bier og truer med at brase gennem lærredet til filmsalen. En ung mand spejder mod en strålende blå himmel, medens han utvetydigt i en kommanderende tone beordrer sin nyansatte filminstruktør til straks at fremskaffe ”skyer” Et lille fly pløjer sig gennem en roemark - piloten kravler smilende ud af cockpittet og møder redningsfolkene med budskabet: ”Næste gang flyver jeg hurtigere”. Verdensrekorden indenfor flyverdenen har han netop slået med 38 miles per time. Blot den første af adskillige flyrekorder denne ukuelige pilot kan indskrive sig i historien med. Hundredvis af nysgerrige tilskuer og blitzende pressefotografer kæmper om de bedste pladser, da en høj, flot, elegant, kjoleklædt herre med en blond sexbombe under armen træder ind på den røde løber foran det legendariske Grauman’s Chinese Theatre i tyvernes glamourøse Hollywood - premiereaften på datidens største og dyreste individuelle filmprojekt: ”Hell’s Angels”. På den eksklusive Bel Air Country Clubs golfbane ser spillerne forbløffet til, da et lille fly lander midt på greenen ved 7. hul, og piloten stiger ud med en golfbag over skulderen og henkastet spørger den feterede skuespillerinde Katharine Hepburn og hendes golftræner, om de ikke mangler en tredje mand i deres spil. Hollywoods playboy nummer eet folder endnu engang sin charme ud. Og miss Hepburn er ikke første skuespillerinde til at falde pladask for denne fascinerende Casanova - listen er lang: Jane Russel, Gloria Vanderbilt, Ginger Rogers, Lana Turner, Billie Dove, Terry More, Rita Hayworth, Jean Peters og ikke mindst Ava Gardner. En ung mand forlader med al tegn på væmmelse restaurantbordet og sin middagstallerken, hvor en af selskabets deltagere løssluppent har ”nuppet” en enkelt af de i en nøje placeret række af grønærter, og iler mod toilettet, hvor han op ad lommen tager sin egen sæbe og skrubber og vasker hænderne nærmest til blods, som stod han for at skulle foretage et større kirurgisk indgreb. Under et forretningsmøde oplever næstkommanderende med forundring sin chef vandre rundt som i en verden for sig selv gentagende samme ordre om og om igen…
Den unge mand i de nævnte situationer er den samme - nemlig ingen mindre end den legendariske Howard Hughes. En mand de fleste i dag kun erindrer som en eccentriker, der tilbragte sine sidste 10-15 år lukket inde på et mørkt hotelværelse i Las Vegas som ”halvtosset”, hvorfra han nøgen, usoigneret med lange negle og omgivet at uendelige mængder kleenex dirigerede sit kæmpe imperium. Amerikas rigeste mand, som døde som en syg, nedbrudt og ensom mand i 1976. Howard Hughes liv og levned spiller imidlertid en meget vigtig rolle i Amerikas historie - og det er den side af denne komplekse person, som Martin Scorsese ønsker at skildre og introducere biografgængere verden over til i sin nyeste film THE AVIATOR. Den Howard Hughes, som trodsede alt og alle og med en entreprenørs ukuelighed designede fly, som ændrede flyhistorien ved både at være de hurtigste, største og udstyret med helt nye teknikker - samt med sig selv ved roret gennemførte den ene rekordflyvning efter den anden. Den Howard Hughes, som brød alle uskrevne regler indenfor filmverdenen og for egne midler producerede og instruerede nogle af Hollywoods dyreste og mest spektakulære film. Den Howard Hughes, som brød Pan Am’s monopol og egenhændigt i den forbindelse kæmpede mod en af Amerikas mest korrupte senatorer. Den Howard Hughes, som blev Amerikas først billionær - og ikke mindst den Howard Hughes, som i flere årtier var Hollywoods største kvindebedårer, der kurtiserede hver og én af Hollywoods stjerner og starletter. En tribute til Howard Hughes.
Og hvilken en tribute! Filmen følger Howard Hughes over en tyve års periode fra han som ganske ung mand arver sin fars virksomhed og formue - gennem hans mest succesrige år - til han som nogle og fyrre år gammel pga. tvangstanker (sygdommen O.C.D.) m.m. trækker sig væk fra offentligheden. Kender man historien om Howard Hughes - eller har læst nogle af de mange biografier skrevet om ham - må man i den grad tage hatten af for Scorseses resultat. At portratere denne ejendommelige og så komplekse person synes umiddelbart en uløselig opgave. Dette er imidlertid lykkedes Scorsese til fulde, der med John Logans manuskript ikke blot præsenterer biografgængerne for en række historiske begivenheder men ligeledes formår at skildre denne mands genialitet og positive sider og gøre ham til et menneske af kød og blod. Martin Scorsese er perfektionist - og intet er da heller ikke overladt til tilfældighederne. Der er kælet for detaljerne. Film-freaks vil nyde, hvorledes han bl.a. benytter farver til i filmens første perioder at genskabe datidens filmteknik med tyrkisgrønt græs i golfbanescenen og bløde brune nuancer i de tidlige glamourøse Hollywood seancer. I takt med filmens tidsspring intensiveres farverne for at afslutte i nærmest up-to-date farvetoner. Researchen har været lang og dyb, så filmen er troværdig overfor historien - også selvom det af tidsmæssige årsager har været nødvendigt at fravælge mange begivenheder, som kunne have kastet endnu mere lys over denne spændende persons utrolige univers. Martin Scorsese har med The Aviator endnu engang bevist, at han er en af vor tids store instruktører - og der bør ikke være den mindste tvivl om, at den bør indkassere en Oscar-statuette til hans kaminhylde.
Skuespilmæssigt byder The Aviator også på en perlerække af flotte præstationer. Filmens supporting skuespillere leverer nogle meget fine karakterer, hvor ikke mindst Cate Blanchett’s Katharine Hepburne er ramt meget fint, og Cate Beckinsale leverer varen som den fuldendte glamourøse Ava Gardner. Allan Alda viser helt nye sider af sit talent som den korrupte senator Brewster - en rolletype han bestemt med stor fordel også kan påtage sig fremover. Hovedrollen spilles af Leonardo DiCaprio, som her leverer sin vel nok bedste præstation til dags dato. En præstation som til fulde indfrier de store forventninger, som hans eminente ”Arnie” i What’s Eating Gilbert Grape i begyndelsen af 1990’erne i sin tid skabte. Det er en moden DiCaprio, vi her oplever i sin første voksne karakter. Han leverer en helt igennem flot, troværdig og pletfri præstation, hvor han eminent klarer skiftet fra tyveårig fløs til den syge og nedbrudte fyrreårige Howard. Leonardo DiCaprios skuespilevner har - efter min mening - altid været bedst, når han beskæftiger sig med komplekse, skæve og mørke karakterer, og derfor er især scenerne, hvor tvangstankerne og sygdommen formørker Howard’s sind hans bedste i filmen. Han er en ”mimiker” i en klasse helt for sig selv, og de mange timers research, samtaler med læger, studier af patienter med O.C.D. er godt brugte. Bevægelser, udtryk m.m. er fantastiske og bidrager til en fuldendt troværdighed. Leonardo DiCaprio ikke blot spiller Howard Hughes - han ER Howard Hughes. Selv stemmen og tonationen er helt Howard Hughes… I lighed med Scorsese er der således også her tale om perfektionisme og en professionalitet, som nærmest giver kuldegysninger og hæver præstationen op i eliteklassen. Hvis The Academy ikke denne gang anerkender Leonardo DiCaprios kæmpe skuespiltalent med en Oscar-nominering - ja, så mister denne institution enhver troværdighed og statuetten sin værdi som helhed. Men lad os nu se... - foreløbig er filmen tildelt 6 Golden Globe nomineringer - og det er jo altid en god indikation.
Som det måtte fremgå af ovennævnte, kan jeg varmt anbefale denne film, når den fra den 28. januar 2005 vises i de danske biografer. Glæd Jer!
Set den 19. december ved den officielle europæiske premiere i London.
Den unge mand i de nævnte situationer er den samme - nemlig ingen mindre end den legendariske Howard Hughes. En mand de fleste i dag kun erindrer som en eccentriker, der tilbragte sine sidste 10-15 år lukket inde på et mørkt hotelværelse i Las Vegas som ”halvtosset”, hvorfra han nøgen, usoigneret med lange negle og omgivet at uendelige mængder kleenex dirigerede sit kæmpe imperium. Amerikas rigeste mand, som døde som en syg, nedbrudt og ensom mand i 1976. Howard Hughes liv og levned spiller imidlertid en meget vigtig rolle i Amerikas historie - og det er den side af denne komplekse person, som Martin Scorsese ønsker at skildre og introducere biografgængere verden over til i sin nyeste film THE AVIATOR. Den Howard Hughes, som trodsede alt og alle og med en entreprenørs ukuelighed designede fly, som ændrede flyhistorien ved både at være de hurtigste, største og udstyret med helt nye teknikker - samt med sig selv ved roret gennemførte den ene rekordflyvning efter den anden. Den Howard Hughes, som brød alle uskrevne regler indenfor filmverdenen og for egne midler producerede og instruerede nogle af Hollywoods dyreste og mest spektakulære film. Den Howard Hughes, som brød Pan Am’s monopol og egenhændigt i den forbindelse kæmpede mod en af Amerikas mest korrupte senatorer. Den Howard Hughes, som blev Amerikas først billionær - og ikke mindst den Howard Hughes, som i flere årtier var Hollywoods største kvindebedårer, der kurtiserede hver og én af Hollywoods stjerner og starletter. En tribute til Howard Hughes.
Og hvilken en tribute! Filmen følger Howard Hughes over en tyve års periode fra han som ganske ung mand arver sin fars virksomhed og formue - gennem hans mest succesrige år - til han som nogle og fyrre år gammel pga. tvangstanker (sygdommen O.C.D.) m.m. trækker sig væk fra offentligheden. Kender man historien om Howard Hughes - eller har læst nogle af de mange biografier skrevet om ham - må man i den grad tage hatten af for Scorseses resultat. At portratere denne ejendommelige og så komplekse person synes umiddelbart en uløselig opgave. Dette er imidlertid lykkedes Scorsese til fulde, der med John Logans manuskript ikke blot præsenterer biografgængerne for en række historiske begivenheder men ligeledes formår at skildre denne mands genialitet og positive sider og gøre ham til et menneske af kød og blod. Martin Scorsese er perfektionist - og intet er da heller ikke overladt til tilfældighederne. Der er kælet for detaljerne. Film-freaks vil nyde, hvorledes han bl.a. benytter farver til i filmens første perioder at genskabe datidens filmteknik med tyrkisgrønt græs i golfbanescenen og bløde brune nuancer i de tidlige glamourøse Hollywood seancer. I takt med filmens tidsspring intensiveres farverne for at afslutte i nærmest up-to-date farvetoner. Researchen har været lang og dyb, så filmen er troværdig overfor historien - også selvom det af tidsmæssige årsager har været nødvendigt at fravælge mange begivenheder, som kunne have kastet endnu mere lys over denne spændende persons utrolige univers. Martin Scorsese har med The Aviator endnu engang bevist, at han er en af vor tids store instruktører - og der bør ikke være den mindste tvivl om, at den bør indkassere en Oscar-statuette til hans kaminhylde.
Skuespilmæssigt byder The Aviator også på en perlerække af flotte præstationer. Filmens supporting skuespillere leverer nogle meget fine karakterer, hvor ikke mindst Cate Blanchett’s Katharine Hepburne er ramt meget fint, og Cate Beckinsale leverer varen som den fuldendte glamourøse Ava Gardner. Allan Alda viser helt nye sider af sit talent som den korrupte senator Brewster - en rolletype han bestemt med stor fordel også kan påtage sig fremover. Hovedrollen spilles af Leonardo DiCaprio, som her leverer sin vel nok bedste præstation til dags dato. En præstation som til fulde indfrier de store forventninger, som hans eminente ”Arnie” i What’s Eating Gilbert Grape i begyndelsen af 1990’erne i sin tid skabte. Det er en moden DiCaprio, vi her oplever i sin første voksne karakter. Han leverer en helt igennem flot, troværdig og pletfri præstation, hvor han eminent klarer skiftet fra tyveårig fløs til den syge og nedbrudte fyrreårige Howard. Leonardo DiCaprios skuespilevner har - efter min mening - altid været bedst, når han beskæftiger sig med komplekse, skæve og mørke karakterer, og derfor er især scenerne, hvor tvangstankerne og sygdommen formørker Howard’s sind hans bedste i filmen. Han er en ”mimiker” i en klasse helt for sig selv, og de mange timers research, samtaler med læger, studier af patienter med O.C.D. er godt brugte. Bevægelser, udtryk m.m. er fantastiske og bidrager til en fuldendt troværdighed. Leonardo DiCaprio ikke blot spiller Howard Hughes - han ER Howard Hughes. Selv stemmen og tonationen er helt Howard Hughes… I lighed med Scorsese er der således også her tale om perfektionisme og en professionalitet, som nærmest giver kuldegysninger og hæver præstationen op i eliteklassen. Hvis The Academy ikke denne gang anerkender Leonardo DiCaprios kæmpe skuespiltalent med en Oscar-nominering - ja, så mister denne institution enhver troværdighed og statuetten sin værdi som helhed. Men lad os nu se... - foreløbig er filmen tildelt 6 Golden Globe nomineringer - og det er jo altid en god indikation.
Som det måtte fremgå af ovennævnte, kan jeg varmt anbefale denne film, når den fra den 28. januar 2005 vises i de danske biografer. Glæd Jer!
Set den 19. december ved den officielle europæiske premiere i London.
29/12-2004
